Borgernær sundhed
Metropol har borgeren og personalet i centrum, når vi inden for sundhedsområdet forsker i bedre sammenhængende forløb, et løft af de sundhedsprofessionelles kompetencer samt øget brug af velfærdsteknologi.
Hvad handler programmet om?
Forskningsprogrammet Borgernær Sundhed handler om sundhedsområdets udfordringer som følge af dels et stigende antal mennesker med komplekse og kroniske sundhedsproblemer, dels øgede krav om aktiv inddragelse af borgerne i behandlings-, pleje- og rehabiliteringsforløb samtidig med, at der er stadigt færre erhvervsaktive til at løfte disse velfærdsopgaver.
Programmet sætter fokus på, hvordan borgernære indsatser bedst muligt styrker borgernes autonomi og egenomsorg samtidig med, at der skabes en god ressource-udnyttelse.
Hvorfor dette program?
Borgernær Sundhed bidrager med ny viden samt professionelle, borgerorienterede og innovative løsninger i regionalt, kommunalt og privat regi. Programmet beskæftiger sig især med tilbud til mennesker med komplekse behov som følge af kronisk sygdom eller aldringssvækkelse samt tilbud til mennesker med nedsat fysisk eller psykosocial funktionsevne, herunder sindslidelser. Programmet sætter fokus på, hvordan borgernære indsatser i et samspil mellem organisering, faglig ledelse, brugerinddragelse og anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger bedst muligt styrker borgernes autonomi og egenomsorg samtidig med, at der skabes en god ressourceudnyttelse.
Programmets fokusområder:
1. Hvordan kan sundhedsområdet tilbyde sammenhængende forløb?
- Politiske, styringsmæssige og organisatoriske rammer for borgernære sundhedsindsatser.
- Udvikling af kvalitet i borgernære sundhedsindsatser.
- Borgerinddragelse.
2. Hvordan kvalificeres sundhedsprofessionelles kompetencer og metoder i forhold til nye udfordringer i samfundet?
- Helhedsorienteret professionsudøvelse, som muliggør kontinuitet, koordination og sammenhæng i indsatserne.
- Udvikling og afprøvning af teorier, praksisformer og metoder i borgernære indsatser ved komplekse sundhedsproblemer.
- Faglige og tværprofessionelle kompetencer som matcher komplekse sundhedsproblemer.
3. Hvordan skabes bedst mulig brug af velfærdsteknologi?
- Velfærdsteknologiers betydning for borgeres hverdagsliv, velfærdsprofessionernes arbejde og arbejdskraftbesparelser.
- Professionernes arbejde med implementering af velfærdsteknologi, f.eks. telemedicin, hjælpemidler.
- Involvering af brugere og medarbejdere i design og brug af velfærdsteknologindsæt indhold
.