Personalejura Hold 2 
Deltagere
Kurset henvender sig til ledere, der har personaleansvar, og medarbejdere, der arbejder med personalejuridiske spørgsmål i den offentlige sektor.
Udbytte personligt
Et generelt kendskab til den mest relevante ansættelsesretlige lovgivning.
Udbytte for virksomheden
Medarbejderen får kompetencer til at kunne tage de rigtige og afgørende beslutninger i personalesager. Derudover vil medarbejderen være i stand til at rådgive andre i virksomheden, som møder personalemæssige udfordringer.
Indhold
På kurset lægges der vægt på de daglige udfordringer i en personalefunktion. På kurset lægges stor vægt på det daglige administrative arbejde. De mest relevante love for ansættelsesforhold bliver gennemgået. Ligeledes behandles relevante generelle aftaler, der er indgået mellem organisationerne, og som har betydning for det individuelle ansættelsesforhold. Herudover gives der et overblik over den kollektive arbejdsret.
Konkrete og praktiske problemstillinger fra ansættelse til afskedigelse vil blive løst i grupper, og der fokuseres på problemafgrænsning og fortolkningsprincipper.
Emner
• Funktionærlov
• Forvaltningslov
• Sygedagpengelov
• Barselsorlovslov
• Lov om arbejdsgiverens oplysningspligt
• Ferielov
• Kollektiv arbejdsret.
Undervisere
Cand.jur. og personalechef Liselotte Bering Liisberg m.fl.