Chefsekretæren
Kompetenceudvikling, forandring og netværk
Deltagere
Chefsekretærer, direktionssekretærer og personlige assistenter for politiske og administrative chefer i den offentlige og “halv-offentlige“ sektor, statslige og kommunale selskaber, private virksomheder mv.
Udbytte personligt
Efter kurset vil du være i stand til at indgå som en aktiv medspiller i ledelsesteamet. Du vil få en øget bevidsthed om din egen rolle og de muligheder, du har for at påvirke og få indflydelse i organisationen og på udviklingen af dit job. Du vil desuden få udviklet såvel dine faglige som personlige kompetencer, ligesom du får mulighed for at indgå i et udviklende og inspirerende netværk.
Udbytte for virksomheden
Chefsekretæren er en nøgleperson i virksomheden, og der stilles i dag større krav til chefsekretærer end nogensinde. Det er derfor afgørende, at personen er i stand til at opstille mål for sit job og nå resultater og er i stand til at udvikle sig i jobbet i takt med de udfordringer, virksomheden står i. Den enkeltes bevidsthed om sin placering og indflydelse i organisationen er desuden afgørende for lysten og modet til at påtage sig nye opgaver og indgå som en proaktiv og ansvarlig medarbejder og sparringspartner – alt sammen af største vigtighed for virksomheden.
Indhold
Kompetenceudvikling, kommunikation og personlig udvikling vil være gennemgående temaer, og følgende emner vil indgå:
• Prioritering af tid og opgaver
• NLP og kommunikation
• Coaching
• Formidling
• Motivation
• Konflikthåndtering
• Rollen som sparringspartner for chefen
• Selvledelse
• Strategisk ledelse
• Personlig vision i jobbet som chefsekretær
• Opbygning af personlige og faglige netværk.
Underviser
Konsulent Anni Kirk