Har I egentlig styr på jeres risiko?
Foredraget henvender sig til ledere og chefer og kan f.eks. anvendes i forbindelse med seminarer, strategiarbejde eller særlige temadage
Finanskrisen bragte begrebet finansiel risikostyring på dagsordenen mange steder. Risici optræder dog flere steder end på de finansielle markeder.
Det kan fx. være risiko for leverandørsvigt, it-sammenbrud, terror, strejke, "dårlig presse" eller måske en klimahændelse. Fælles for forskellige typer af risici er dog, at det er en dårlig idé at vente med at beskæftige sig med det, til en hændelse eller krise først er indtruffet. Så er det oftest for sent!
Den kloge virksomhed/organisation beskæftiger sig derfor til alle tider med risiko begrebet og tænker risiko bredt. Den har til alle tider styr på risikoen - både virksomhedens samlede sum af risici og risici indenfor forskellige dele af virksomheden.
Den risikoorienterede virksomhed/organisation har derfor på forhånd overvejet:
• hvilke forhold som kan udløse en krise eller true virksomhedens målsætninger
• hvor sandsynligt det egentligt er, at forskellige typer af hændelser indtræffer
• hvilke konsekvenser det får, hvis forskellige hændelser faktisk indtræffer
• hvor de største trusler egentligt er
• hvad virksomheden kan gøre for at hindre uønskede hændelser
• hvordan uønskede hændelser kan håndteres, hvis de alligevel indtræffer
Foredraget vil give en indføring i tankegangen bag helhedsorienteret risikoledelse, herunder inspiration til hvordan din virksomhed/organisation selv "kan komme videre" og integrere risikoledelse som en del af den almindelige drift og dermed forbedre mulighederne for at "styre udenom både små og store skær".
Foredraget henvender sig til ledere og chefer og kan fx. anvendes i forbindelse med seminarer, strategiarbejde eller særlige temadage. Inden foredraget vil I blive kontaktet af underviseren med henblik på at tilpasse foredraget til netop jeres virksomhed eller branche.
Om foredragsholderen:
Per Brunhøj har i både kommune og stat arbejdet med forskellige forhold indenfor identifikation, analyse og håndtering af forskellige typer af risici, herunder tilhørende beredskabsplanlægning. Per interesserer sig for både konkrete typer af risici og for metoder til identifikation, analyse og håndtering af risici.
Per Brunhøj er uddannet cand.scient.pol og har desuden en sidefagsuddannelse i Mellemøststudier.