Læseforståelse på mellemtrinnet
Der sættes fokus på læseprocessen og elevers læseforståelse. Kurset giver en grundig indføring i de forskellige delkomponenter, som fx et godt ordforråd, morfemkendskab, kendskab til sætningsopbygning, forståelse af tekstsammenhæng og genrekendskab, der alle kan bidrage til en god læseforståelse. Der vil blive arbejdet med forskellige typer tekster og diskuteret forskellige redskaber og undervisningsmaterialer.
Indholdet er:
• Læseprocessen
• Ord, helheder og morfologi
• Sætningsdannelse og tekstsammenhæng
• Genrekendskab
• Metakognition
• Redskaber til at finde og fastholde tekstens centrale informationer
• Forskellige læsemåder
• Læseforståelsesvanskeligheder
Målgruppe:
Dansklærere på mellemtrinnet
Kursusnummer: 2012-0001