Arbejdsmiljøpolitik
Metropol har ambitioner for et godt arbejdsmiljø med en rummelig kultur og en anerkendende kommunikation. Det kan du læse mere om i vores arbejdsmiljøpolitik.
Arbejdsmiljøpolitikken er vedtaget af Hovedarbejdsmiljøudvalget den 7. april 2010 og dækker hele Professionshøjskolen Metropol og alle områder af arbejdsmiljøet.Her følger et uddrag af politikkens målsætninger og ambitioner og dens kendetegn for arbejdsmiljøindsatsen på Metropol.
Målsætninger for arbejdsmiljøet
Arbejdsmiljøpolitikken på Metropol skal understøtte såvel det forebyggende arbejde som den gode daglige udvikling i arbejdsmiljøet. Metropol skal være en organisation, der har et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og hvor alle bidrager aktivt til at forebygge, afdække og løse problemer.
Ambitioner
Metropol har følgende ambitioner for et godt arbejdsmiljø:
- Metropol vil have en rummelig kultur som både anerkender og håndterer problemer og som fremhæver de gode historier, erfaringer og eksempler.
- Metropol vil have en anerkendende kommunikation på alle niveauer i organisationen.
- Metropol vil forebygge stress ved at tage hånd om hinanden og ved at have fokus på de vilkår som er knyttet til arbejdet.
- For undervisere og konsulenter betyder det særlig opmærksomhed på høje krav til kvalitet og performance, udflydende grænser mellem arbejdsliv og privatliv, samt spidsbelastede perioder.
- For det teknisk administrative personale betyder det særlig opmærksomhed på arbejde med korte deadlines og forskelligrettede krav.
- For lederne betyder det særlig opmærksomhed på tidspres, høje krav til tilgængelighed samt krav til at nå fastsatte mål.
- Metropol vil have fysiske faciliteter, der virker.
- Metropol vil have en aktiv indsats for sundhedsfremme.
- Metropol vil fremme trivsel og socialt sammenhold.
Kendetegn
Metropols indsats for et godt arbejdsmiljø er kendetegnet af
- At alle på Metropol tager et aktivt ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Som medarbejder og leder er man forpligtiget til at bidrage til den løbende udvikling af arbejdsmiljøet. Og som leder at sikrer rammerne for et godt arbejdsmiljøarbejde.
- At vi på Metropol arbejder systematisk med at forebygge, håndtere og følge op på de forskellige udfordringer i arbejdsmiljøet. Det sker bl.a. ved at registrere alle handlingsplaner fra Arbejdspladsvurderinger i et fælles IT system. Den systematiske indsats kan på sigt danne grundlag for en certificering eller indførelse af et arbejdsmiljøledelsessystem.
- At vi på Metropol inddrager ansatte, studerende og kursister i arbejdsmiljøarbejdet, så den faglige viden om arbejdsmiljø, der allerede findes i Metropols uddannelser og afdelinger, bliver til gavn for vores eget arbejdsmiljøarbejde.
Den samlede arbejdsmiljøpolitik for Metropol (pdf)