Genveje


Kvalitet for pengeneKvalitet for pengene

Bedre uddannede medarbejdere skaber mere kvalitet for pengene uanset om de er små eller rigelige

Færre midler til den offentlige sektor og stigende krav til kvalitet og effekt af indsatsen understreger behovet for bedre uddannelse. Derfor betyder færre ’hænder’ krav om bedre ’hænder’. Når færre medarbejdere skal løse de samme opgaver til en bedre kvalitet indenfor smalle økonomiske rammer, er forudsætning et kompetenceløft af medarbejderne. Men færre hænder betyder ikke blot bedre hænder og mere effektivitet. Det betyder også bedre sammenhæng mellem kolde og varme opgaver; bedre sammenhæng mellem styring og ledelse, mellem den styring som knytter sig til økonomi, regler og rapportering og den ledelse som stimulerer det faglige engagment og den fælles professionalisme blandt medarbejderne de steder, hvor kerneydelsen finder sted, uanset om det er undervisning, pleje, behandling, rådgivning etc. I dag er der al for stor kløft mellem styringen gennem regneark, kontrakter og informationssystemer og så det klasseværelse, hvori miraklerne sker, det sengeafsnit hvor omsorgen ydes osv. Metropol arbejder på gennem uddannelse at overvinde denne kløft. Afbureaukratisering er ikke blot et spørgsmål om at eliminere overflødige regler men også et spørgsmål om gennem uddannelse at overvinde mentale kløfter.

På Metropol arbejder vi i lyset heraf aktivt på at uddanne endnu dygtigere sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, radiografer, laboranter etc. gennem vore grunduddannelser og efter- og videreuddannelsesprogrammer. På flere områder er vi Danmarks største udbydere af kompetencegivende uddannelse, ikke mindst indenfor forvaltning, administration og ledelse.

Senest opdateret af Thomas Worm 31. august 2010

Top