Ny organisation styrker grunduddannelserne

Af Søren Poul Nielsen
07. juli 2011

Metropol får en mere enkel og effektiv organisation, der styrker sammenhængen mellem grunduddannelser og forsknings- og udviklingsaktiviteter og samler efter- og videreuddannelserne i færre, men stærkere enheder. Den nye organisation træder i kraft pr. 1. september.

Metropols bestyrelse har besluttet at ændre Metropols organisering. Fremtidens Metropol tager udgangspunkt i, at udviklingsorienterede, professions- og praksisnære uddannelser er vores kerneydelse og udgangspunkt og vægtige bidrag til samfundet. Derfor er den organiseret med to fakulteter med en række institutter samt et koncernadministrativt område, der understøtter uddannelsesaktiviteter og forsknings- og udviklingsaktiviteter. Med den ny organisation reduceres ledelse med knap 15 pct. og administrative funktioner mv. derudover med 5 pct.

Uddannelserne samles i henholdsvis Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet og Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet.

Sammenlægningen i Metropols nye institutter skal bidrage til, at forsknings- og udviklingsarbejdet har blikket fast rettet mod den praksis og de professioner, vi uddanner til

Stefan Hermann, rektor

Grunduddannelserne styrkes

i ny organisation

I de nye fakulteter skabes der fire institutter, der rummer såvel videncentre som grunduddannelser.

"Sammenlægningen i Metropols nye institutter skal bidrage til, at forsknings- og udviklingsarbejdet har blikket fast rettet mod den praksis og de professioner, vi uddanner til. Det vil forhåbentlig sikre en løbende udvikling af form og indhold i uddannelserne, at ny viden er tæt koblet til uddannelserne – og til praksis", udtaler rektor Stefan Hermann. På hvert fakultet ansættes en prodekan, som har særligt ansvar for at sikre sammenhæng mellem fakulteternes uddannelsesaktiviteter og Metropols forsknings- og udviklingsindsatser.

Efter- og videreuddannelse samles i færre og stærkere miljøer

På et marked med svingende efterspørgsel og stærk konkurrence har Metropol set det nødvendigt at samle sine kræfter på efter- og videreuddannelsesområdet. I den nye organisation er otte efter- og videreuddannelsesenheder derfor reduceret til tre enheder. Hermed skaber Metropol større og stærkere faglige miljøer, der vil trække på de undervisere, der også underviser på grunduddannelserne.

Ledelsesmæssige og administrative rationaliseringer

Den nye organisering har betydet en reduktion af administration og ledelse. I årsværk betyder det, at Metropol får 10 færre ledere og 15 færre medarbejdere. Der er tale om en betydelig reduktion.
Der er nu en afklaring af, hvilke lederstillinger der er besat og hvilke, der slås op eksternt. I forhold til medarbejderreduktionen er der startet en HR-proces, som inddrager tillidsrepræsentanter og Metropols hovedsamarbejdsudvalg.

Overblik over ny organisering og nye navne

Af nedenstående diagrammer fremgår uddannelsernes placering og enhedernes navne i den nye organisation samt navne på de ansvarlige ledere. En række stillinger er slået op eksternt og forventes besat senest 1.oktober. Disse stillinger er betegnet "vakant", og der linkes i diagrammerne til de aktuelle stillingsopslag.

Hele organisationen
Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet
Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet
Koncernadministration

Navnestruktur som er kendt i både Danmark og i udlandet

Institutnavnene understreger, at vi har stærke forsknings- og udviklingsmiljøer omkring uddannelsesaktiviteter-ne på Metropol

Stefan Hermann, rektor

Metropol har fremover sin kerne i fakulteter og institutter. Hermed understreges den vigtige sammenhæng mellem forskning/udvikling og uddannelse, som institutbetegnelsen rummer. Fakultets- og institutmodellen er desuden velkendt i ind- og udland og bruges her til at signalere sammenhæng på tværs af de organisatoriske enheder.

"Institutnavnene understreger, at vi har stærke forsknings- og udviklingsmiljøer omkring uddannelsesaktiviteterne på Metropol. Men vi angler ikke efter at blive et klassisk forskningsuniversitet. Vi er en professionshøjskole, derfor er udgangspunktet uddannelse og dernæst forskning. Ikke forskning og dernæst uddannelse. Derfor fremhæver vi også fagligheden i navnene på vores fakulteter, i fx Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet", slutter Stefan Hermann.