Genveje


To Metropolstuderende vinder årets trafficking-pris 2011To Metropolstuderende vinder årets trafficking-pris 2011

Af Thomas Moos Jensen
14. december 2011

Safe And Alive hædrer sygeplejerskestuderende Lea Daniel og Vicki Hansen for deres bachelorprojekt "Sygepleje til kvinder, som har været ofre for Menneskehandel".

Safe And Alive's Årlige trafficking-pris går i år til Lea Daniel og Vicki Hansen fra Institut for Sygepleje på Metropol. Udover æren modtager de 5.000 kr for deres bachelorprojekt med titlen ”Sygepleje til kvinder som har været ofre for Menneskehandel - Sygeplejekvalifikationer samt redskaber til optimering af plejen

Lea Daniel og Vicki HansenDommerkomiteen lægger i deres valg vægt på, at "der er tale om en opgave, som kompetent og indsigtsfuldt sætter fingeren på flere af de mange ømme punkter – de begrænsninger  - som vi i dag oplever for at kunne opfylde det dybfølte ønske om at kunne tilbyde sundhed, værdighed og frihed, til de kvinder, som søger vores hjælp".

I bachelorprojektet konkluderer  Lea Daniel og Vicki Hanse, at der er tre overordnede forhold, som er essentielle for kompetent sygepleje over for handlede kvinder: Viden, tid og lovgivning.

Erfaring med handlede kvinder er afgørende

For det første er det essentielt, at der er tale om mennesker med viden og kompetencer inde for området 'handlede kvinder', som kan sikre, at kvinderne får den rette behandling. Dette skyldes især kvindernes særlige situation, samt det politiske net, som kvinderne ender i når de bliver identificeret som handlede.

Hjemsendelse af kvinderne modarbejder sundhedsarbejdet

Det andet afgørende område er tid. Tid er en essentiel mangelvare, når det kommer til behandling af handlede kvinder, hvad enten de møder op i sundhedsklinikken, eller de er blevet identificeret af myndighederne og er blevet indlagt på hospitalet, hvorefter de har 30 til 100 dage til at forlade landet. De tør derfor ikke give sig i kast med længere udredninger, blandt andet af de psykiske problemstillinger, som de handlede kvinder ofte lider af, da det er problematisk, hvis ikke direkte farligt, at kvinderne ikke bliver fulgt i et psykiatrisk behandlingsforløb.

Ikke tid til at færdiggøre behandlingen

For det tredje er der en række lovgivningsmæssige problemstillinger, som har indflydelse på sygeplejerskers arbejde med handlede kvinder. Som de danske love er i dag, har vi ikke lov til at hjælpe de handlede kvinder med problemer der ikke er akutte, når vi møder dem på hospitalerne. Dette gælder dog ikke, hvis kvinderne er blevet identificeret som handlede. Her er den danske regering gået med til, at der skal ydes optimal pleje til både akut og almindelig sygdom i de 30-100 dage, som kvinderne har inden hjemsendelse. I denne periode er der mulighed for behandling gennem de almene sundhedstilbud i Danmark. Dette betyder dog ikke, at kvinderne nyder godt af, at de nu har adgang til sundhedstilbudene. Både læger og sygeplejersker står nemlig i et etisk dilemma om, at hvis man påbegynder en behandling, uden at kende til behandlingsmulighederne i kvindens hjemland, opstår der et problem i forholdet til kontinuiteten i behandlingen.

Organisationen Safe And Alive, som står bag uddelingen af trafficking-prisen er en humanitær, almenvelgørende fond, der hjælper ofre for menneskehandel.

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn