Genveje


Det offentlige er ikke et brunt jakkesætDet offentlige er ikke et brunt jakkesæt

Af Maria Djurhuus Petersen
11. maj 2012

Tre administrationsstuderende gav innovative bud på, hvad det offentlige skal gøre for at komme af med det støvede image. Offensiv branding er et af svarene.

Bureaukratiske regler og lange paragraffer. Sådan tænker mange om den offentlige sektor.

”Den tankegang skal ændres. Det offentlige tænker også innovativt, men vi skal blive bedre til at fortælle omverdenen om det.”

Så klar var beskeden fra tre af Metropols studerende til samtlige direktører for de europæiske forvaltningsinstitutioner, som var samlet til konferencen DISPA for at udveksle erfaringer inden for uddannelse og undervisning.

dispa1
Efter oplægget fik de europæiske forvaltningsdirektører mulighed for at diskutere med de studerende.

De studerende fra Metropols professionsbachelor i offentlig administration fremlagde deres visionære tanker for en innovativ offentlig sektor.

”Når en kommune skal promovere sig selv, ændrer den for det meste designet på hjemmesiden. Men offentlig innovation er mere end et nyt digitalt design,” sagde Stephan Thrane, som går på 4. semester på uddannelsen.

Hans studiekammerat Suzan Balcik var enig. Ifølge hende skal det offentlige tænke nyt.

”Mange private virksomheder brander sig i dag som grønne og taler om at nedbringe CO2-udslippet. Men det bør være det offentlige som er kendt for at gå forrest i klimadebatten,” påpegede hun.

En af konsekvenserne ved, at det offentlige ikke brander sig synligt nok, kan være, at de kloge hoveder vælger en anden arbejdsplads:

”Hvis jeg siger, at jeg arbejder i kommunen, tænker folk, at jeg altid går i kedelige brune jakkesæt. Det billede skal det offentlige af med, også for at kunne tiltrække den bedst kvalificerede arbejdskraft i fremtiden. Vi skal være stolte over det, vi kan og ikke være bange for at fortælle om det,” forklarede Emiel Luck fra 2. semester.

dispa2Emiel Luck fremfører sine synspunkter på offentlig innovation over for to direktører.

Senest opdateret af Maria Djurhuus Petersen 11. maj 2012

Spørgsmål og svar

  • Hvor foregår uddannelsen?
    Uddannelsen foregår på Sigurdsgade på Nørrebro. Buslinjerne 4A, 6A, 18, 42, 43 og 865 kører alle næsten lige til døren.
  • Hvordan er aldersfordelingen blandt de studerende?

    Den yngste er 19 - den ældste er sidst i 30'erne. Gennemsnitsalderen ligger på ca. 24-25 år.

  • Hvad er ECTS og ECTS-points?

    ECTS står for European Credit Transfer and Accumulation System. Det er et system til meritoverførsel inden for videregående uddannelser.

    ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning som gennemførelsen af et givet kursus eller uddannelsesforløb er normeret til.

    ECTS-point måler ikke fagligt niveau eller sværhedsgrad, men udelukkende arbejdsbelastning.
    60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år.

Skilt der peger i alle retninger

Seks studieretninger

Find den studieretning der passer til dig.

Spørgsmål og svar

Studievejledning

Kontakt studievejlederne for administrationsuddannelserne, hvis du har spørgsmål til uddannelsen eller adgangskravene.
Skilt med jobs

Jobmuligheder

Bliv også klogere på jobmulighederne inden for de forskellige studieretninger.

Landsforening

 HK logo

HK har stiftet en landsforening for administrationsbachelorer. Besøg HK's hjemmeside og læs mere.

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn