Debat: Værdikamp. Læring eller fri leg i dagtilbud?

24. maj 2012

ANALYSE: Gode dagtilbud gør en positiv forskel for børn og unges videre trivsel og udvikling, viser forskning. Politikerne vil derfor hælde mere læring på de helt små børn. Dermed er der lagt op til værdikamp. Men kan fri leg og læring ikke kombineres? Sådan skriver Metropols dekan i Politiken.

Gennem de senere år har der været et stærkt politisk fokus på at bevæge dagtilbuddene fra væresteder til læresteder. Afsættet for den stigende politiske interesse i dagtilbuddenes indhold har været en erkendelse af, at børns liv før skolealderen har en afgørende betydning for deres udbytte af skolen, og for deres muligheder på den lange bane - ikke mindst når det gælder udsatte børn. Koblet med det internationalt set unikke faktum, at stort set alle danske børn er i dagtilbud fra ca. 1-års alderen og frem til skolealderen, puster det kraftigt til forestillingerne om, at der må være et kæmpe uudnyttet potentiale for børnene og for samfundet i denne sektor.

I feltet mellem ambitionerne om et stærkt velfærdssamfund og presset på de fælles ressourcer er det ikke blevet mindre interessant at finde ud af, hvilke investeringer der giver det bedste afkast rent samfundsmæssigt. Og ikke mindst er det interessant at identificere investeringer, der på samme tid kan opfylde mål om bedre velfærd og mål om vækst og konkurrencekraft.

FLERE OG FLERE forskningsstudier peger i retning af, at dagtilbuddene faktisk kunne udgøre et sådant kraftpunkt. I den netop offentliggjorte rapport ' Fremtidens dagtilbud. Pejlemærker fra Task Force om fremtidens dagtilbud' ( 21. maj 2012) citeres en undersøgelse gennemført af nobelprismodtageren James Heckman, der dokumenterer, at økonomisk investering i menneskelig kapital i de tidlige år er mere indbringende end investeringer senere i livet. Med andre ord er dagtilbud af høj kvalitet den mest omkostningseffektive indsats, vi som samfund kan foretage os - desto tidligere indsats, desto bedre effekt

Et velfærds-og vækstpolitisk blik af den art fremmer selvfølgelig den politiske interesse for det pædagogiske indhold i vores dagtilbud. Så sent som for fem år siden fik dette store område for første gang sin egen lov udskilt fra serviceloven: ' dagtilbudsloven'. Med den fik dagtilbuddene som formål at fremme børns trivsel, udvikling og læring og at forebygge negativ social arv. Loven indeholder også bestemmelser om pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og evaluering og dokumentation af børns trivsel og læring. Et langt skridt i retning af en læringsorienteret målstyring set i forhold til den tradition, som de danske dagtilbud er født i.

Historisk set er de danske dagtilbud nemlig for det første født som en erstatning for hjemmet, hvor barnet skal være i trygge hænder, kunne spise, sove og lege, næsten som om det var sammen med sin far og mor. For det andet spiller de særlig danske pædagogiske værdier ind, hvor dagtilbuddene tænker sig selv som værdibårne og relationsorienterede væresteder for børn, hvor den frie leg og selvbestemmelse vægtes højt. Det betyder, at der med traditionen i hånden er en udbredt skepsis i forhold til at udvikle dagtilbuddene i retning af en alt for målstyret og rammesat hverdag. En skepsis, der kan findes blandt pædagoger, men også blandt forældre.

Udviklingen er da heller ikke sket helt lydefrit, idet der blandt aktørerne på området har været masser af kritisk debat i retning af, at hvis vi ser dagtilbuddene som første led i uddannelsessystemet, bliver børn i 0-6-års alderen pludselig investeringsobjekter i konkurrencestaten frem for blot at være børn, der er til i egen ret og med værdi i sig selv.
Med konkurrencestatens blik bliver dagtilbud til en ' indsats', der skal sikre vores børn de rette kompetencer. Jo stærkere man politisk begynder at interessere sig for dagtilbuddenes indhold og formulere forventninger til deres pædagogiske indhold og effekt på individ-og samfundsniveau, jo mere bevæger vi os sandsynligvis væk fra traditionen med den frie leg.

Når forskningen viser, at dagtilbud med høj kvalitet gør en forskel, og med de massive udfordringer, vi som samfund står over for, når det gælder unges uddannelse, er det svært at forestille sig, at det politiske fokus på de vigtige tidlige år i børns liv vil vige. Flytningen af dagtilbudsområdet fra Social-og Integrationsministeriet til Ministeriet for Børn og Undervisning peger da netop også i retning af en skærpet sammentænkning af dagtilbuds- og skoleområdet.

Med det har vi udsigt til en værdikamp, der i stigende grad vil kunne måle sig med værdikampene på folkeskoleområdet, og som hurtigt kan få et lidt fattigt omdrejningspunkt i diskussioner om, hvor meget konkurrencestat og hvor meget alsidig udvikling og almendannelse vi skal hælde i vores børn.

MEN VI KAN også starte et andet sted og se dagtilbuddene som et dynamisk mødested mellem barnets hele liv og specifikke læringsmål og mellem krogede udviklingsrum og strukturerede pædagogiske forløb - et perspektiv, der også kunne komme skoledebatten til gavn.

Camilla Wang er dekan på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Metropol.

Aarhus Universitet afholder i dag konference om social innovation i daginstitutionerne.

Analysen kan læses i Politiken torsdag den 24. maj.