Genveje


Kæmpe tilslutning til Metropol Mesterskaberne 2012Kæmpe tilslutning til Metropol Mesterskaberne 2012

Af Rikke Lund Hansen
16. maj 2012

De studerende på Metropol holdt i fredags for andet år i træk en fodboldturnering i den urbane have på Campus Rådmandsmarken. Eftermiddagen bød på solskin, højt humør, øl, musik, og et dramatisk opgør i Allstar-kampen mellem Studenterrådet og Metropols direktion.

Olga og Andreas ved dj-pulten

Der var lagt op til et brag af en eftermiddag, da DJ Pelle fra P3 Lågsus fra kl. 14 spillede op til fest og fodbold. Flere studerende i opfindsom udklædning forberedte sig på de senere kampe ved at løbe rundt på området og spille i mindre grupper. Derudover sørgede baren og den til lejligheden anskaffede kebabvogn for, at ingen led af hverken sult eller tørst.

De studerende slog ledelsen
Kl. 15 blev den med spænding ventede kamp mellem Metropols direktion og Studenterrådet fløjtet i gang. Der blev spillet intenst, og bolden blev flere gange sparket uden for banen. Kampen, som også bød på et fornemt selvmål på hovedstød fra rektor, endte 4-2 til Studenterrådet, som hermed sørgede for den bedst mulige start på turneringen.

Metropol Mesterskaberne

Efter Allstar-kampen blev turneringen skudt i gang, og de 30 tilmeldte hold gik op i det med liv og sjæl, mens der blev hujet, klappet på sidelinjen. Turneringen blev vundet af Fysio10A, der dermed slog sidste års vindere, radiograferne, af pinden og overtog vandrepokalen. Efterfølgende var der fest på Café Coma, de sygeplejerskestuderendes fredagsbar. De tre arrangører, Henrik, Olga og Andreas, var godt tilfredse med turneringen, og havde da også god grund til at være stolte: Der var en mærkbar stigning i deltagertallet i forhold til sidste år, hvor kun syv hold deltog. Det tyder altså på, at Metropol Mesterskaberne er kommet for at blive.

Metropol MesterskaberneFysserne fejrede sejren

Metropol MesterskaberneStudenterrådet var godt tilfredse

Metropol Mesterskaberne"Rektor og venner" fik en trøste-øl

Metropol MesterskaberneHoldet fra Café Coma var klar til kamp

Metropol MesterskaberneDe tre arrangører, Olga, Henrik og Andreas, var med rette stolte af arrangementet

Senest opdateret af Rikke Lund Hansen 16. maj 2012

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn