Genveje


Diplomuddannelser afholdt dimissionDiplomuddannelser afholdt dimission

Af Maria Djurhuus Petersen
29. juni 2012

Store smil og røde roser fyldte et lokale på Tagensvej 18, hvor to diplomuddannelser torsdag den 28. juni fejrede afslutningen på deres uddannelse.

”I bliver ikke blot løftet personligt og fagligt af at tage en diplomuddannelse, også hospitaler og andre afdelinger bliver løftet og lettet af jeres nye viden.”

Sådan indledte Lykke Jensen, institutchef på Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk EVU, sin tale til de fremmødte dimittender, som enten har afsluttet Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse eller Den Ernæringsfaglige Diplomuddannelse i Sundhed og Ernæring. 

I alt dimitterede 27 diplomstuderende, og flere af dem havde både taget familie og nære venner med på den store dag.

dimission3Institutchef Lykke Jensen ønskede de nye dimittender tillykke.

En unik læringsform

Efter fremlæggelse af en tidligere diplomstuderendes afgangsprojekt holdt prodekan på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet, Linda Schumann Scheel, tale, hvor hun fremhævede de studerendes kompetencer:

”I kan se tingene i et tværfagligt perspektiv, har erhvervet jer forsknings- og udviklingskompetencer og vigtigst af alt, har I haft en unik læringsform, fordi I er ude på arbejdsmarkedet, samtidigt med at I har studeret. På den måde har I kombineret teori med praksis.”

Inden diplomerne blev uddelt, forsynede de fremmødte sig med champagne, sodavand og snacks.

Én efter én blev navnene på de nyudklækkede diplomstuderende råbt op. Og de modtog foruden diplomet også en rød rose.

dimission2Smilene var store på dagen.

Bedste projekt kåret

Men i blandt de 27 afgangsprojekter skilte særligt ét sig ud. Det var Mona Kildahl Jensens projekt: ”Patientoplevet kvalitet – en spørgeskemaundersøgelse om patienters vurdering af det perioperative forløb.”

Mona Kildahl Jensen arbejder som klinisk sygeplejespecialist på Bispebjerg Hospital.

Uddannelseskonsulent Lisbeth Nørgaard Christensen sagde i begrundelsen:

”Vi har udvalgt projektet mellem de, der alle har fået karakteren 12. Men det bedste projekt adskilte sig fra de andre ved blandt andet at have en dataindsamlingsmængde ud over det forventede, gode implementeringsstrategier og have politisk bevågenhed.”

Med prisen som bedste projekt følger også vejledningstimer i at omskrive opgaven til en artikel. 

dimission1Mona Kildahl Jensen (t.v.) fik foruden sit diplom også prisen for det bedste projekt. 

Eksamensgennemsnit

Karaktererne på de to diplomuddannelser har været flotte.
Den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: 9,3
Den Ernæringsfaglige Diplomuddannelse for Ernæring og Sundhed: 9,3

Senest opdateret af Maria Djurhuus Petersen 29. juni 2012

Nyheder om Ernæring

Metropols presseteam

Kommunikationschef
Kirsten Eskildsen
Tlf: 72487525

Pressekonsulent
Thomas Moos Jensen
Tlf: 26235658

Pressekonsulent
Maria Djurhuus Petersen
Tlf: 72487511

Nyhedsbreve

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn