Genveje


Effekt i arbejdetEffekt i arbejdet

Af Lotte Trangbæk
02. juni 2012

Institut for Ledelse og Forvaltning sætter med nyt udviklingsprojekt fokus på metoder til at arbejde med effektdokumentation som en integreret og fagligt meningsgivende del af en fagprofessionel praksis.

Fagprofessionelle bliver i stigende grad mødt af krav om ressourcestyring, kvalitetsudvikling og dokumentation af effekt. Kravene er bl.a. et resultat af New Public Management-tænkningen i den offentlige sektor. Kravene er væsentlige og nødvendige i en trængt offentlig sektor, men i praksis oplever mange fagprofessionelle, at kravene står i vejen for kvaliteten af det faglige arbejde og tager tid fra mødet med borgeren. Kritikken går på, at dokumentationen antager en form og et omfang, hvor den primært bliver brugt som kontrol eller dokumentation for dokumentationens egen skyld. Når dokumentationen antager denne form er den hverken til gavn for borgere, den fagprofessionelle eller mere overordnet for en kvalificeret, faglig og ressourcebevidst udvikling af velfærdssamfundet. 

Når dokumentationen antager denne form er den hverken til gavn for borgere, den fagprofessionelle eller mere overordnet for en kvalificeret, faglig og ressourcebevidst udvikling af velfærdssamfundet

Lotte Trangbæk, konsulent og projektleder

Institut for Ledelse og Forvaltning har derfor med udviklingsprojektet Effekt i arbejdet sat fokus på, at afprøve og tilpasse/udvikle en metode, der kan understøtte en praksis, hvor dokumentation af effekt bliver en integreret del af det daglige arbejde, der bidrager til udvikling af fagligheden og produktet eller ydelsen.

Et samarbejde med praksis

For at sikre at metoden adresserer udfordringerne i praksis, anvender metodeudviklingsprojektet det biblioteksfaglige projekt Fra model til effekt, der har modtaget støtte fra Kunststyrelsen, som genstandsfelt.  Biblioteksprojektet har fokus på, hvordan ledelsen og de faglige medarbejdere på folkebibliotekerne i Region Hovedstaden i praksis kan arbejde med den såkaldte 4-rumsmodel, som er udarbejdet af Det informationsvidenskabelige Akademi. Modellen er en teoretisk model for udviklingen af fremtidens folkebibliotek, og biblioteksprojektet har som mål at operationalisere modellen så bibliotekerne kan dokumentere (over for omverdenen og sig selv), hvordan arbejdet påvirker biblioteks-’produktet’.  

Institut for Ledelse og Forvaltnings projekt Effekt i arbejdet leverer i relation til biblioteksprojektet ind med effektdokumentationsmetoder og konsulentbistand og følger i forlængelse heraf afprøvningen, udmøntningen og arbejdet med metoderne.

Om metodetænkningen

Med projekt Effekt i arbejdet søger Institut for Ledelse og Forvaltning at afprøve og koble arbejdsmetoder/praksisser, der med udgangspunkt i de fagprofessionelle opleves som meningsgivende i forhold til indsatsens karakter, og som kan anskueliggøre og sandsynliggøre effekter af en indsats.  Hensigten er gennem effektdokumentation, at bidrage til en refleksiv praksis, der sikrer en systematisk, metodisk og løbende faglig refleksion og læring omkring organisationens indsatser og resultater.
Konkret udforsker projektet perspektiverne og mulighederne i at koble de grundlæggende tanker i virkningsevaluering med narrativ metode. I forlængelse heraf vil projektet koble dette arbejde til instituttets teori og praksis omkring ledelse og medledelse.
For instituttet er formålet at udvikle viden om og metoder også til anvendelse i andre fagprofessioner, både i form af andre udviklingsprojekter og nye kompetencegivende produkter.
Hvis du ønsker yderligere information om projektet kan du kontakte:

Konsulent og projektleder Lotte Trangbæk

Senest opdateret af Lotte Trangbæk 6. juni 2012

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn