Genveje


Ansøgertallet til Metropol stigerAnsøgertallet til Metropol stiger

Af Maria Djurhuus Petersen
06. juli 2012

For fjerde år i træk søger unge i stor stil ind på Metropols mange uddannelser. Særligt sundhed, administration og uddannelser med udsyn er populære valg.

Sygeplejerske, administrationsbachelor eller katastrofe- og risikomanager. I går klokken 12.00 udløb fristen for at tilmelde sig en videregående uddannelse. Og netop de tre uddannelser har – sammen med andre – vist sig at hitte på Metropol.

”Metropol har fået et fint optag på langt de fleste uddannelser. Siden Metropol startede har vi mere end fordoblet antallet af ansøgere. Det er kolossalt flot og vidner om, at unge deler vores syn på professionernes vigtige betydning, og at der gøres et stort arbejde i alle led for at skabe stærke uddannelser,” siger rektor for Metropol, Stefan Hermann.

I alt stiger det samlede ansøgertal med 12 %, mens ansøgertallet fordelt på førsteprioriteter stiger med 4 %.

Sygeplejerskeuddannelsen går frem

Især sygeplejerskeuddannelsen på Metropol er i voldsom vækst.

”De unge ved, at landets største sygeplejerskeuddannelse ligger lige i hjertet i København. Trods økonomisk krise og dimittendledighed ser mange fortsat uddannelsen som et sikkert kort. Den mangfoldighed af jobmuligheder, der findes både her og i udlandet, er attraktiv, og viften af jobmuligheder er bred. Du kan blive alt fra leder, til koordinator til specialist,” fortæller Anne Mette Jørgensen, institutchef på Institut for Sygepleje på Metropol. 

Kolde hænder er varme

Også de administrative uddannelser, professionsbacheloren i offentlig administration og uddannelsen til administrationsøkonom oplever kraftig fremgang. Og det glæder Tue Sanderhage, institutchef på Institut for Ledelse og Forvaltning:

”De unge kan se en meningsfuld fremtid i at udvikle fremtidens velfærdsydelser gennem en effektiv og innovativ forvaltning og administration. Og det endda i en tid, hvor administrative opgaver nemt bliver ugleset og gjort til kolde hænder. Det luner. De to uddannelser kan skabe nye forbindelser mellem de klassiske velfærdsprofessioner og denne nye administrationsprofession.”

Unge med udsyn

Meget tyder også på, at ansøgerne har andre end sig selv for øje, når de søger en uddannelse.
Den største procentmæssige fremgang står den engelsksprogede uddannelse Global Nutrition and Health for. Den går frem med 46 %. 

”Både Global Nutrition and Health og katastrofe og risikomanageruddannelsen boomer. Det er to unge uddannelser med tætte studiefaglige miljøer,” siger rektor Stefan Hermann.

Se de samlede tal for optagelse på Metropol 2012:

Optagelse 2012
Ansøgerstatistik

Læs pressemeddelelsen fra Rektorkollegiet:

10 procent stigning i antallet af ansøgere til uddannelserne på professionshøjskolerne

For yderligere information kontakt:

Rektor Stefan Hermann
Mobil 2613 7397 sthe@phmetropol.dk

Institutchef Anne Mette Jørgensen (Institut for Sygepleje)
Mobil 7248 9470 amjo@phmetropol.dk

Institutchef Tue Sanderhage (Institut for Ledelse og Forvaltning)
Mobil 7248 9375 tusa@phmetropol.dk

Uddannelsesleder Lars Zwisler (Institut for Teknologi, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen)
Mobil 7248 9402 lazw@phmetropol.dk

Pressekonsulent Maria Djurhuus
Mobil 72487511 madp@phmetropol.dk



Senest opdateret af Maria Djurhuus Petersen 6. juli 2012

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn