Genveje


Alle københavnske lærere og ledere på sommeruniversitetAlle københavnske lærere og ledere på sommeruniversitet

Af Thomas Moos Jensen
08. august 2012

I disse dage er ikke mindre end 3.500 lærere og ledere fra de københavnske folkeskoler på sommeruniversitet på Metropol og UCC for at dygtiggøre sig inden for undervisnings-differentiering. Efteruddannelses-arrangementeter det største af sin art i både Københavns Kommunes og professionshøjskolernes historie.

Det er ikke hver dag, at en stor kommune samler samtlige skolelærere og skoleledere til et fælles efteruddannelsesarrangement. Det er ikke desto mindre virkeligheden, når 3.500 lærere og ledere fra de københavnske folkeskoler tager på sommeruniversitet på professionshøjskolerne Metropol og UCC. Under temaet 'undervisningsdifferentiering' kan deltagerne over de næste tre dage vælge mellem mere end 100 forskellige kursusmoduler under søjlerne 'it-didaktik', 'organisering af undervisningen' og 'lærer-elevrelationen'.

Under temaet 'undervisnings-differentiering' kan deltagerne over de næste tre dage vælge mellem mere end 100 forskellige kursusmoduler under søjlerne 'it-didaktik', 'organisering af undervisningen' og 'lærer-elevrelationen'.

Det er professionshøjskolerne Metropol og UCC, der i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling der, står for afviklingen og undervisningen af de mange deltagere . Målet er at give skolelærerne og lederne inspiration og redskaber, som de kan tage med sig ud i de københavnske folkeskoler, når skoleåret begynder.

Det summer af liv og faglighed

”Det bliver et kæmpe efter- og videreuddannelsesmarked med omkring hundrede forskellige faglige workshops, oplæg og kurser,” fortæller Pil Ayoe Paltorp, afdelingsleder for lærerfaglig efter- og videreuddannelse på Metropol, og fortsætter: "Jeg tror, at der kommer til at summe af liv og faglighed på både Metropol og UCC, og jeg glæder mig meget til at opleve den dynamik, faglighed og netværksdannelse, der skabes, når vores ansatte bliver konfronteret så massivt med praksis", udtaler Pil Ayoe Paltorp.

Også i Københavns Kommune er der stort fokus på sommeruniversitetet, som de anser som en stor mulighed for at booste efteruddannelsen af kommunens lærere  - også på de økonomisk pressede skoler, som ellers ikke har råd til den store efteruddannelse:

"Deres lærere kommer også på efteruddannelse, og vi spytter mange penge ekstra i, sådan så vi får boostet det, så der kommer endnu mere efteruddannelse", fortæller Anne Vang til DR's P4. "Det er en kæmpestor udfordring at få lavet en undervisning, der rammer alle børn. Det er det, vi sætter fokus på på sommeruniversitetet".

Du kan læse mere om sommeruniversitetet på Mit BUF hos Københavns Kommune.

For yderligere oplysninger kontakt:

Pil Ayoe Paltorp, Afdelingsleder for lærerfaglig efter- og videreuddannelse på Metropol, Tlf.: 72487250, E-mail: pipa@phmetropol.dk

Maria Djurhuus Petersen, Pressekonsulent, Tlf.: 72487511, E-mail: madp@phmetropol.dk

Senest opdateret af Thomas Moos Jensen 8. august 2012

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn