Tilblivelse
Processen med at skabe phmetropol.dk er forløbet i flere trin. Her er et hurtigt overblik.
Professionshøjskolen Metropol vælger i september 2009 virksomheden 1508 som leverandør af design og informationsarkitektur til en ny hjemmeside..
Tidligere har uddannelsesinstitutionerne under Metropol haft deres egne hjemmesider og udviklingen skal føre frem til en fælles oplevelse af Metropol.
Processen starter med en lang række workshops, hvis formål er at afdække fællesinteresser på tværs af Metropols mange aktiviteter.
Dernæst bliver der udviklet et koncept for sideopbygning. Det bliver vægtet, at der dels er plads til en kulturbærende del på siden, hvor Metropol kan kommunikere om 'Levende faglighed' og dels at der er plads til relaterede produkter.
Så begynder udviklingen af designet, der starter med en mur og ender med det farverige og mangfoldige univers, som pryder hjemmesiden i dag.

Ligeledes bliver der udviklet en lang række elmenter, som kan anvendes til at understøtte dels den kulturbærende del og dels den produktrelaterede del.
Hjemmesiden bliver lanceret 25. maj 2010.
Senere på året modtager hjemmesiden prisen som Bedst På Nettet 2010. Læs mere om Priser
På Metropol anser vi ikke hjemmesiden for en statisk størrelse, men som en flade i konstant udvikling. Vi arbejder derfor kontinuerligt på at forbedre den. Har du forslag til forbedring eller kommentarer, er du velkommen til at skrive til webmaster@phmetropol.dk