Genveje


HSUHSU

Hvad er et Hovedsamarbejdsudvalg? Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) er en del af Professionshøjskolen Metropols samarbejdsstruktur.

Hovedsamarbejdsudvalgets opgaver

Formålet med HSU er at udvikle samarbejdet i professionshøjskolen til gavn for både Metropol som helhed og for den enkelte medarbejder. Samarbejdet i HSU skal supplere og understøtte det øvrige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i hverdagen.

I HSU sættes rammerne for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere med henblik på at involvere medarbejderne i arbejdet med PHMs mål og strategier. Også fastlæggelsen af de personalepolitiske rammer, som fremmer kompetenceudvikling, og som skaber lyst og motivation til at opfylde arbejdspladsens målsætning, fastlægges i HSU. Yderligere skal HSU medvirke til at skabe de bedst mulige arbejdsvilkår og et godt arbejdsmiljø i professionshøjskolen.

HSU´s opgaver og informationspligt fremgår desuden af Forretningsorden for HSU.

Det lovmæssige grundlag for arbejdet i HSU er bl.a. Aftale om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, 2011. Hovedsamarbejdsudvalgets opgaver vedrører forhold, som hører under rektors ledelsesret.

Hovedsamarbejdsudvalgets møder

Ordinære møder i HSU afholdes efter behov, dog således at der mindst afholdes 4 HSU-møder om året samt 1 seminardag. Godkendte mødereferater offentliggøres på Intranet.

Hovedsamarbejdsudvalgets medlemmer.

Hovedsamarbejdsudvalget på Professionshøjskolen Metropol består af 14 medlemmer – 6 ledelsesrepræsentanter og 8 medarbejderrepræsentanter. Rektor er født formand for Samarbejdsudvalget og har udpeget de øvrige 5 ledelsesrepræsentanter. De 8 medarbejderrepræsentanter er medarbejdervalgt via repræsentanter fra de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og organisatoriske områder.  Hovedsamarbejdsudvalget sekretariatsbetjenes af Koncern HR.

Ledelsesrepræsentanter

Stefan Hermann, formand
Randi Brinckmann Weincke
Nikolaj Lubanski 
Camilla Wang
Malene Bonné Meyer
Nicolai Kragh Petersen   

Medarbejderrepræsentanter

Ida Lærke, næstformand 
Birgit Lorentzen
Kim Køhler
Jacob Magnussen
Flemming Petersen
Inger Marie Jessen
Nicolas Kjerulf
Hans Henrik Koch

Senest opdateret af Ole Andreasen 29. marts 2012

Top