Uddannelsesudvalg
Medlemmerne af vores uddannelsesudvalg er vigtige brobyggere og sparringspartnere, der kan sikre uddannelsernes udvikling og relevans.
Inger Schrøder, Institutchef
Metropol har seksten uddannelsesudvalg, der knytter sig til Metropols grunduddannelser og efter- og videreuddannelser.
Opgaver
Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen om uddannelsernes indhold, profil, kvalitet, relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger om studieordninger inden for det enkelte udvalgs område til rektors og bestyrelsens godkendelse.
Sammensætning
Uddannelsesudvalgene består af eksterne parter med viden om det specifikke arbejds- og uddannelsesområde samt medarbejder- og studenterrepræsentanter. Udpegningen til Metropols uddannelsesudvalg sker for en fireårig periode og følger bestyrelsens funktionsperiode. Udpegningsret til uddannelsesudvalgene er fastlagt i Metropols vedtægt.
Mødefrekvens
Uddannelsesudvalgene mødes 2-4 gange årligt. Derudover afholdes et årligt fælles seminar for Metropols bestyrelse og uddannelsesudvalg.
Information fra de enkelte udvalg
Se listen med links til alle uddannelsesudvalg øverst til højre her på siden. Links, der fører til medlemsoversigter og mødemateriale fra de enkelte uddannelsesudvalg.