Genveje


StudiemiljøStudiemiljø

Det meste af uddannelsen foregår på Campus på Nørrebro.

Uddannelsescampus i København

Campus Rådmandsmarken ligger på Sigurdsgade på Nørrebro. På campus foregår den teoretiske undervisning og laboratorieøvelserne. Praktikken foregår på praktiksteder på Sjælland.

Mange uddannelser sammen

På campus deler bioanalytikeruddannelsen dagligdag med en række andre  uddannelser - bl.a. radiograf-, laborant-, ergoterapeut-, fysioterapeut-, katastrofe og risikomanager- og procesteknologuddannelsen. Der er altså mange studerende og meget liv på Campus.

Der er en god stemning på mit uddannelsessted

Udsagn der scorer højt til tilfredshedsundersøgelsen

Hvem bliver du undervist sammen med?

I starten vil du mest have undervsining på dit hold (35 studerende), men efterhånden kommer der mere undervisning for hele årgangen (75 studerende). Senere kommer der også  tværfaglige moduller.

Fælles studieaktiviteter

Som studerende har du rig mulighed for at være aktiv i de fælles studieaktiviteter på campus. Der er oprettet et campuskor, og der er flere aktiviteter undervejs. Du kan læse mere om studielivet på StudiePol.

Fællesarealer

Der er en del fælles studieområder rundt om på Campus med trådløst netværk, hvor hvor der tit sidder studerendende og  arbejder i grupper, søger litteratur og  skriver opgaver. Mange mødes i  kantinen med udendørs terrasse, og om sommeren i gårdhaven enten for at slappe af sammen eller arbejde sammen.

Mange studerende bruger det fælles bibliotek. Her er studiepladser, hvor du kan arbejde alene eller i grupper, og der er en stille læsesal, hvor du har adgang til studierelevant litteratur. Du kan også få hjælp til litteratursøgning, og på bibliotekets hjemmeside er der adgang til en lang række videnskabelige, elektroniske tidsskrifter, databaser og linksamlinger.

De studerende på campus har deres eget studenterhus.  I Studenterhuset er der fredagsbar de fleste fredage. Du kan læse mere om Fredagsbaren på StudiePol.

Senest opdateret af Rasmus Westfall Reiche 27. marts 2012

Hvornår ligger undervisningen?

Moduluger

Studieåret består af 4 moduler.

  • Efterårsmoduler: uge 35-45
    (studiefri i uge 42)
    for modul 5: uge 35-44
    (studiefri i uge 45)
  • Vintermoduler: uge 46-4
    (studiefri i uge 52 + evt. et par dage inden)
  • Forårsmoduler: uge 6-16
    (studiefri i de tre dage før påske);
    for modul 5: uge 6-15
    (studiefri i uge 16)
  • Sommermoduler: uge 17-26

OBS: der er forkursus i matematik og kemi i uge 34 og uge 5.

Undervisningstidspunkt

Undervisningen på campus ligger normalt på hverdage i tidsrummet kl. 8.15-17.
I praktikken ligger undervisningen oftest kl. 7.30-16.00.