Struktur og organisering
Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.
Praktikkens progression
Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med.
Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere på læreruddannelsen og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende.
Til hver praktikperiode er knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for læreruddannelsesunderviserens indstilling til bedømmelse i praktik. Professionsprojektets indholdskriterier fastsættes af de involverede undervisere og knytter sig til praktikfagets ckf'er og kompetencemål. Professionsprojektet udarbejdes i praktikgrupper på 1., 2. og 4. årgang og individuelt på 3. årgang. Professionsprojektet kan samtidig udgøre en indstillingsopgave i andre fag.
Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling.
Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer.
Decentreringen sker som en forskydning af fokus og optagethed fra at være koncentreret omkring børn, til også at omfatte børns udvikling og læreprocesser - børn som elever. Ligeledes sker en forskydning fra at være koncentreret omkring egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden- og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner.
Praktikfaglig progression
Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation, hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På andet studieår er der fokus på den udvidede relation, hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation, hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold - undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen.
På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen.
