Genveje


Lars Bo HansenLars Bo Hansen

foto af lærerstuderende
Alder
: 27 år
Uddannelse: Lærer 
Linjefag: Matematik, geografi og samfundsfag
Semester: 5. semester

Hvorfor vil du være lærer?
Jeg ville gerne være lærer - og specielt matematiklærer - da jeg efter at have oplevet mine egne lærere tænkte, det kan gøres bedre og mere spændende! Inden jeg startede på Institut for Skole og Læring, arbejdede jeg som efterskolelærer i Vestjylland, hvor jeg fik afprøvet, hvad det ville sige at være lærer og undervise unge mennesker. Det gav mig et rigtig godt billede og endnu mere blod på tanden for at gå i gang med at tage uddannelsen.  Og så glæden ved at mærke når en elev har forstået, hvad der er blevet arbejdet med. At kunne mærke på eleven, når de rykker sig i deres egen viden, dét er bekræftende, og det, som giver mig mere lyst og energi til at arbejde videre med at undervise børn og unge. 

Da jeg efter at have oplevet mine egne lærere tænkte, det kan gøres bedre og mere spændende!

Hvad er dit bedste fag, og hvorfor?
Matematik. Jeg finder matematik meget konkret og håndgribeligt. Det er nemt for mig at formidle, og der kan laves mange kreative ting i dette, som kan være med til at eleverne laver andet end de velkendte 'spaltestykker'.

Hvordan var det at være i praktik første gang?
Jeg var i praktik tidligt på min uddannelse, som jeg fandt meget relevant, da jeg kunne få afprøvet, hvordan det var at være ude i en folkeskole. Jeg kunne se hvad jobbet indebar, og hvordan en 'rigtig' lærer underviste. Jeg kunne allerede her fornemme, om det var noget for mig eller ej.

Bruger du meget tid på forberedelse?
Jeg bruger ca. 1-2 timer hver dag på forberedelse, men i visse perioder er der mere at lave end andre. Specielt op til opgaver og praktikker.

Hvad vidste du ikke om uddannelsen?
Jeg vidste ikke, at det sociale var en så stor del af at læse til lærer.

Hvad er det fedeste ved uddannelsen?
Det sociale, som fylder rigtig meget, hvilket jeg finder rart, da jeg føler at jeg får et tilhørsforhold til stedet og mine medstuderende.

Tænker du på efter- og videreuddannelse?
Ja, jeg tænker på at læse noget ledelse i en eller anden retning, men ved dog ikke hvor endnu.

Hvor arbejder du om 10 år?
Et eller andet med skoleledelse, evt. på en efterskole.

Senest opdateret af Irene Larsen 31. august 2011

Studievejledningen

Institut for Skole og Læring
Nyelandsvej 27-29
2000 Frederiksberg

Tlf.: 72 48 72 70 (direkte)
Tlf.: 72 48 75 00 (hovednummer)
E-mail: LMF_vejlcenter@phmetropol.dk

Åben mandag-fredag kl. 10-14.

Forside. Pjece om læreruddannelsen på Metropol.

Folder om læreruddannelsen