Genveje


Frederik LindeFrederik Linde

Frederik Linde

Uddannelse: PB i Ernæring og Sundhed (dengang Ernærings- og Husholdningsøkonom)
Alder: 36
Uddannelsesår: 2001
Beskæftigelse: Global Account Director, Global Corporate Clients, ISS A/S
Speciale: Facility Management

Hvorfor valgte du uddannelsen?
Balancen imellem teori og praksis tiltalte mig meget, og at jeg fik en bredviftet uddannelse med en lang række muligheder efter endt uddannelse.

Hvad er det særlige ved din profession?
Jeg arbejder internationalt og har globalt ansvar på tværs af alle ISS regioner for en række kundekontrakter (accounts) samt drifts- og udviklingsprojekter. Jeg har cirka 500.000 kolleger , så der er rigtig mange kulturelle forskelligheder der skal inddrages i mine beslutninger, samt måden jeg leder og organiserer samarbejdet på. Alt arbejdsmæssigt foregår på engelsk og jeg har en del rejsedage hver måned. Mit arbejde foregår med udgangspunkt fra mit kontor i Bredgade med tele- og videokonferencer, telefonmøder, rejser til kolleger og kunder i de involverede lande verden over.

Mit arbejde foregår med tele- og videokonferencer, telefonmøder, rejser til kolleger og kunder i de involverede lande verdenen over. 

Hvad arbejder du med?
Jeg arbejder på ISS globale hovedkontor, som har ansvaret for hele ISS koncernen. ISS koncernen er en af verdens førende Facility Services koncerner. ISS leverer integrerede serviceløsninger med udgangspunkt kerneområderne Facility Management, Cleaning, Catering, Security, Property og Support Services i mere end 50 lande. Min hovedopgave er account ansvar.

Jeg har ansvar for drift og serviceleverance af en række kontrakter med repræsentation i mere end 20 lande, over 900 medarbejdere, og med alle servicetyper. Jeg er ansvarlig for finansielle rapporter og den kommercielle udvikling for kontrakterne. Jeg har tæt kundekontakt, arbejder med diverse interne og kunderelaterede udviklingsprojekter, f.eks. optimering af vores produktionsapparat-model og set-up i et datterselskab.

Udover accountansvar deltager jeg i globale implementeringsprojekter og opstart af internationale accounts, som går på tværs af landegrænser. Dette er kontrakter i samme type  som  mine kundekontrakter, hvor vores serviceleverance er ensartet, struktur og set-up er det samme i hvert land for den givne kontrakt. Min hovedopgave består i at sikre at vi kan levere den servicepakke som kontrakten beskriver fra Dag 1 og at det finansielle og kommercielle ligeledes hænger sammen nationalt, regional og globalt.

Hvad betyder dit arbejde for kunden?
Jeg er bindeleddet og primær kontaktperson fra ISS Global til kunden således at kunden er sikret én person som hovedansvarlig. Da jeg har det overordnede ansvar for kundekontrakter på både strategisk og taktisk niveau, gør at min dialog og kontakt bliver meget tæt og direkte , hvilket jeg værdsætter i mit job.

Da jeg har det overordnede ansvar for kundekontrakter på både strategisk og taktisk niveau, gør at min dialog og kontakt bliver meget tæt og direkte , hvilket jeg værdsætter i mit job.

Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde?
Årsagen til at jeg arbejder i ISS er, at der er så mange muligheder inden for næsten alle typer af forretningsdrift. ISS er i rivende udvikling, som giver et særligt drive. Jeg har nu arbejdet hos ISS i mere end 10 år og har haft en række funktioner i flere forskellige jobtyper. Jeg møder mange forskellige kulturer, som gør det spændende at få tilpasset vores forretningsmodel og -koncepter. Jeg kan se at de aktiviteter, som jeg igangsætter og afslutter, gør en forskel for kunden, medarbejderen/kollegaen eller ISS forretningen.

Tænker du på efter- og videreuddannelse?
Hos ISS er der mange forskellige uddannelsesmuligheder, bl.a. på vores eget uddannelsescenter  ISS University, hvor jeg har gennemgået en række forskellige uddannelsesprogrammer, inden for Management, Communication, Negotiations Skills, Operational Management m.v. Desuden har jeg været forbi CBS/Handelshøjskolen og HD studiet.

Hvor arbejder du om 10 år?
I den verden jeg arbejder i er mulighederne mange og store. Jeg har opbygget min karriere i ISS, så måske vil jeg fortsætte der, men ”skyklapperne” kan komme af på et tidspunkt. Jeg har et stort netværk internt i ISS men ligeledes på resten af markedet, så mulighederne ligger også derude...

Få metropol updates

   

Følg os på....

LinkedIn