Genveje


Optagelse til radiografOptagelse til radiograf

Vi har samlet 3 hurtige oplysninger om optagelse her. Du finder alt om Optagelse og Studievejledning ved at følge linket i boksen til højre

 1. Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse gennem kvote 1 og kvote 2:

OBS - ikke alle kan søge via kvote 1: Læs mere her. Bemærk at specifikke adgangskrav alle skal være bestået.

  • enten studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) eller en eux
  • eller gymnasialt indslusningskursus for fremmedsprogede (GIF)
  • eller fire gymnasiale enkeltfag: dansk A, engelsk C samt to af fagene biologi B eller bioteknologi A eller fysik B eller kemi B eller matematik B
  • eller social- og sundhedsassistentuddannelsen med dansk C, engelsk D samt to af fagene biologi B eller bioteknologi A eller fysik B eller kemi B eller matematik B

2. Hvis du søger via kvote 2 lægges der også vægt på:

  • Beståede eksaminer på en anden mellemlang eller lang videregående uddannelse
  • Erhvervsarbejde eller fritidsarbejde, hvor du har samarbejdet med andre mennesker.
  • Højskoleophold
  • Militærtjeneste
  • Levnedsbeskrivelse

I forbindelse med optagelse via kvote 1 på radiografuddannelsen vil udvalgte grupper af ansøgere blive tilbudt en 30 minutters samtale. Hensigten er at sikre det bedste match mellem ansøgere og studiepladser.

Samtalen er et ekstra tilbud til dig, så du kan blive afklaret i forhold til dit valg af uddannelse. Du kan fortælle os, hvad du forventer af din uddannelse, og vi vil gerne fortælle, hvad vi forventer af dig. Det har ingen konsekvenser for behandlingen af din ansøgning om optagelse, om du vælger at tage imod vores tilbud eller ej. Alle, som indkaldes til samtale, vil modtage uddybende besked herom.

Da samtalerne ville finde sted i perioden medio uge 23 – uge 25, vil vi opfordre dig til at søge allerede nu, hvis du ved at du ansøger i kvote 1 – og allerede nu har afsluttet din adgangsgivende eksamen.

Vi stræber efter, at der både deltager en underviser fra den teoretiske og den kliniske del af uddannelsen i samtalen.

3. Der optages 35 % via kvote 2

Senest opdateret af Mia Mørkeby Johnsen 10. april 2012

Pige med ternet tørklæde

Optagelse og Studievejledning

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen for kvote 2 er den 15. marts og for kvote 1 den 5. juli.