Genveje


StudiemiljøStudiemiljø

Radiografuddannelsen har til huse på Campus Rådmandsmarken sammen med en række andre uddannelser

Campus Rådmandsmarken på Nørrebro er den fysiske ramme for hverdagen på uddannelsen.

Med så mange uddannelser samlet på et sted er der altid meget liv, og det giver store muligheder for at arbejde tværfagligt gennem hele studiet.

Vi er en lille gruppe, så vi kender hinanden rigtig godt. Det giver et super sammenhold.

Radiografstuderende

På Campus er der altid liv og massere af studerende fra mange forskellige uddannelser. Det bestyder at der også er mulighed for at lære andre professioner at kende og snuse lidt til hvad de andre uddannelser indeholder.

Fælles studieaktiviteter og studenterhus

Som studerende på radiografuddannelsen har du rig mulighed for at være aktiv i de fælles studieaktiviteter på campus. Der er oprettet et campuskor, og der er flere aktiviteter undervejs.

I det fælles bibliotek med tilhørende studiepladser og læsesal har du adgang til studierelevant litteratur og mulighed for at arbejde ved pc´ere. Her kan du få hjælp til litteratursøgning, og på bibliotekets hjemmeside er der adgang til en lang række videnskabelige, elektroniske tidsskrifter, databaser og linksamlinger.

Udover biblioteket er der på campus en række fælles studieområder, hvor der er mulighed for at arbejde i grupper, søge litteratur via trådløst netværk, skrive opgaver, og i det hele taget inspireres til fagligt og socialt samvær. Der er også en fælles kantine med udendørs terrasse og caféen ved det store auditorium, og de studerende på campus har deres eget ”studenterhus”.

Senest opdateret af Lene Gerberg 8. februar 2011