Studiestart
Tillykke med dit valg af studie og din studieplads på Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen
Når du starter på studiet bliver du bombarderet med informationer, og det kan til tider være svært at holde styr på det hele – derfor har vi lavet en lille guide på de følgende sider, som kan få dig godt i gang med studiet.
Hvis du ikke er optaget, eller først skal starte til februar, er du selvfølgelig også velkommen til at læse med. Der er specifikke oplyser til dig i boksene i højre side.
Til studerende der starter 6 feb. 2012!
- Vi mødes i det store auditorium B056 på Sigurdsgade 26, kl 9.15.
Studiet
Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er en professionsbachelor som strækker sig over 14 moduler eller godt 3 1/2 studieår. Det betyder, at du som studerende i gennemsnit forventes at arbejde 37 timer om ugen med dit studium, og at der nu vil være et et helt nyt fokus i din hverdag.
Med et eksamensbevis i hånden kan du fungere selvstændigt som Katastrofe- og/eller Risikomanager inden for professionen, og du erhverver dig også forudsætninger for videreuddannelse.
Katastrofe - og Risikomanageruddannelsen lægger vægt på vekslende studie- og arbejdsformer, der alle fordrer de studerendes aktive og selvstændige deltagelse. Mange uddannelsesaktiviteter udføres i samarbejde mellem undervisere og studerende. Du vil som studerende opleve, at din arbejdstid består af varierende og forskellige aktiviteter.
Vi glæder os til at introducere dig for de kompetencer du vil opnå under dit studie, for alle dine medstuderende, undervisere og for vores Campus på de følgende sider, og især ved studiestarten mandag den 6 feb. 2012.
Velkommen