Uddannelsen
Katastrofe og Risikomanageruddannelsen er en professionsbachelor som tager 3½ år og består af 14 moduler.
Du har mulighed for at afslutte uddannelsen efter 2 år (8 moduler), og har derved erhvervet dig titlen Beredskabsteknikker som er på erhvervsakademiniveau (Emergency Technican AP Graduate). Fortsætter du på uddannelsen og færdiggøre din bachelor, har du mulighed for at opnå den praktiske og teoretiske indsigt som Katastrofe- og Risikomanager (Bachelor of Emergency and Risk Management).
Studieforløbet veksler mellem teori og praktik, og der er mulighed for at tage valgmodulerne i udlandet.
Teoretisk undervisning
Den teoretiske undervisning finder hovedsagligt sted på Professionshøjskolen Metropol, men kan også foregå på andre relevante lokationer som f.eks. Beredskabscentrene og i kommunerne.
Praktik undervisning
Praktikken foregår ved det kommunale beredskab, beredskabscentrene og NGO'er som Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet mfl.
”Den nye beredskabsuddannelse er et godt eksempel på øget fleksibilitet i de videregående uddannelser. Den erfaring, folk får gennem praktikforløb og arbejde, er et realistisk og betydningsfuldt afsæt for et højt fagligt niveau i deres videre uddannelsesforløb. Den erfaring kommer både dem og os andre til gode,”
Tidligere undervisningsminister Bertel Haarder