Forsknings- og udviklingsaktiviteter
På Sygeplejerskeuddannelsen Metropol prioriteres forskning og udvikling højt. Det er centralt, at både undervisere og studerende bidrager til, at den viden, der anvendes i uddannelsen, er funderet på de nyeste forsknings- og udviklingsresultater.
Forskning og udvikling indgår som en del af Sygeplejerskeuddannelsens overordnede strategi og her vægtes særligt, at samarbejde med klinisk praksis styrkes og at flere studerende involveres i forsknings- og udviklingsprojekter. Denne involvering skal ske både i forbindelse med de studerendes egne projekter, herunder bachelorprojekter, men også i samarbejde med forskningssygeplejersker fra klinisk praksis og undervisere og forskere fra uddannelsesverdenen.
På Sygeplejerskeuddannelsen Metropol vægtes det, at underviserne har mulighed for både at deltage i og selv lave forsknings- og udviklingsarbejde.