Diplomuddannelse i bioteknologi
Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi. For dig der er laborant, tekniker og ingeniører og gerne vil opdatere din viden. Eller for biologer, som ønsker en mere erhvervsorienteret, teknisk profil.
Diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi er en ny efteruddannelse, der er udviklet af Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum i tæt samarbejde med Syddansk Universitet og laborantskolerne Professionshøjskolen Metropol - Laborantskolen, Erhvervsakademi Roskilde, Dalum UddannelsesCenter og Erhvervsakademiet Aarhus tekniske Skole.
Omfang
Uddannelsen har et omfang på et årsværk (60 ECTS-point), men er tidsmæssigt tilrettelagt på deltid over tre år.Du kan vælge at følge hele uddannelsen, eller du kan tage ét eller flere moduler som enkeltfag, hvis du ikke har brug for hele uddannelsen.
Målgruppe
Uddannelsen er en efteruddannelse for medarbejdere, der arbejder i fødevareindustrien, den mikrobiologiske og bioteknologiske industri, medicinalindustrien, gartnerier, miljøområdet, m.fl. Deltagerne kan f.eks. være laboranter, teknikere (laboratorie-, levnedsmiddel-, mejeri-), ingeniører (kemiingeniører, der vil opdatere deres viden, eller andre ingeniører, som har brug for viden på området), eller biologer, som ønsker at få en mere erhvervsorienteret, teknisk profil.
Indhold
Uddannelsen består af en obligatorisk del på tre moduler à fem ECTS-point. Herefter skal du vælge mellem fire specialiseringer:
- Procesteknologi og bioreaktorer
- Molekylær- og cellebiologi
- Kemisk syntese og analyse
- Eksperimentel farmakologi.
Professionshøjskolen Metropol, Laborantuddannelsen udbyder alle tre obligatoriske moduler samt de to indledende specialemoduler.