Engelskvejleder
En pædagogisk diplomuddannelse som engelskvejleder giver dig bl.a. forudsætninger for at:
- Udvikle og vedligeholde en evalueringskultur for engelsk på skolen
- igangsætte og stimulere den faglige debat med henblik på at forbedre skolens engelskundervisning.
- Følge med i fagdidaktisk forskning og forsøgsarbejde
Udover de obligatoriske moduler "Pædagogisk viden og forskining", "Undersøgelse af pædagogisk praksis" samt "afgangsprojektet" består engelskvejlederen af følgende fire fagmoduler - hvor der heraf skal læses tre.
Modul 1: Sprogtelegnelse (obligatorisk fagmodul)
Modul 2: Sprogformidling og sprogundervisning (obligatorisk fagmodul)
Modul 3: Fagdidaktik og evaluering
Modul 4: Pædagogisk udviklingsarbejde
Dit afgangsprojekt skal have afsæt i sprogrelevante problemstillinger for udvikling af engelsk i den skole, du arbejder på.
Faglige moduler
Der er udviklet to faglige moduler til engelskvejlederuddannelsen.
Sprogtilegnelse, modulet omfatter:
- Centrale teorier om sprogtilegnelse; sammenhæng med generelle videnskabsteorier og forankring i sprogformidlingspraksis
- Intersprogsanalyser, herunder kontrastive analyser og analyser af progression i fremmedsprogstilegnelsen.
- Lærings- og kommunikationsstrategier i relation til centrale færdigheder og til udvalgte formidlingsaspekter som læse- lytte og ordtilegnelsesstrategier.
Du får indgående kendskab til teorier og viden om sprogtilegnelse. Du får desuden forudsætninger for at reflektere over teoriernes relevans for praksis og for at anvende dem i forskellige formidlingssituationer.
Sprogformidling og sprogundervisning, modulet omfatter:
- Gennemgang af didaktiske traditioner og deres implikationer for sprogformidling og -undervisning; danske såvel som udenlandske eksemplariske forskningsresultater
- Analyse, vurdering og udvikling af formidlingssituationer, hvor der indgår sprogtilegnelse; arbejdsformer, lærer- og elevroller, valg af materialer, opgavetyper m.m.
- Klasserumsforskning
- Analyse, vurdering og udvikling af læseplaner og uddannelsesplanlægning i et
samfundsmæssigt perspektiv
Du får viden om og indsigt i såvel teorier om som praksis i forbindelse med sprogformidling og sprogundervisning. Du får desuden forudsætninger for at analysere, begrunde og udvikle læringsbetingelser og -situationer i fremmedsprogsundervisning og -formidling.
Alle fire moduler bliver holdt på Metropol, Nyelandsvej 27, Frederiksberg
Prisen pr. modul er kr. 8.900,00
Praktiske oplysninger