Genveje


Praktiklærer i læreruddannelsenPraktiklærer i læreruddannelsen

Kompetence til at varetage faget praktik i læreruddannelsen i overensstemmelse med fagets mål og CKF. Den kommende praktiklærer skal kunne iagttage og beskrive pædagogisk virksomhed, analysere og vurdere egen og andres undervisningspraksis og vejlede og bedømme lærerstuderende i praktik konkret og på baggrund af teoretisk indsigt.

Gennem uddannelsen til praktiklærer vil den studerende opnå kompetencer til at varetage faget praktik i læreruddannelsen i
overensstemmelse med fagets mål og CKF.

Det indbefatter at den studerende udvikler kompetence som vejleder, underviser og bedømmer i fagets praktik. Gennem
uddannelsen udvikles den studerendes kompetencer i forhold til vejledning og på et personligt professionelt plan.

En uddannet praktiklærer skal kunne:

  • Iagttage og beskrive pædagogisk virksomhed ved anvendelse af en bred variation af metoder
  • Analysere og vurdere egen og andres undervisningspraksis i lyset af almen didaktisk teori
  • Kunne vælge relevant vejlednings- og kommunikationsstrategi

Uddannelsens indhold:

I et voksenpædagogisk perspektiv og på et teoretisk grundlag arbejdes der i uddannelsen med følgende tre studieområder:

1. Vejledningsfaglige temaer

  • Praktikgruppen som team, kommunikations- og samspilsprocesser.
  • Teori om vejledning, vejledningsfaser. -strategier og vejledningens etik
  • Bedømmelseskriterier og bedømmelse.
  • Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisnings- og læringsprocesser

2. Læringsteoretiske temaer

  • Teorier om læreprocesser
  • Lærings- og samspilsprocesser samt kommunikation

3. Almen- og fagdidaktiske temaer

  • Lærerprofessionalisme
  • Almen- og fagdidaktiske problemstillinger i relation til undervisningens og vejledningens praksis.

Den studerende vil få en pædagogiskdidaktisk ajourføring af faglighed samt en teoretisk perspektivering af egen undervisningspraksis.
Studiet tilrettelægges som en vekselvirkning mellem oplæg, kommunikationsøvelser, diskussioner, erfaringsudveksling og erfaringsbearbejdelse,
selvstændige studier (individuelt eller i grupper), opgaveskrivning og praktik.

Den studerendes egen praksis
Den studerendes egen praksis spiller en væsentlig rolle i uddannelsen. I perioden mellem undervisningsblokkene på læreruddannelsen,
må der derfor være mulighed for, at den studerende gennemfører et praktikforløb på egen skole.

I praktikforløbet skal den studerende gennemføre et vejledningsforløb med lærerstuderende gerne i samarbejde med en medstuderende.
Konkret vejledningspraksis gøres herefter til genstand for beskrivelse, analyse, refleksion og vurdering.

Under praktikforløbet vejledes de praktiklærerstuderende parvis af underviserne.

Projektrapport – bedømmelse
Uddannelsen afsluttes med udarbejdelsen af en projektrapport.

Rapporten tager udgangspunkt i den studerendes vejledningspraksis. Den studerende skal individuelt udarbejde en rapport.
Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af ét af den studerendes gennemførte praktikforløb med lærerstuderende og på
eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder.

Rapporten bedømmes med bestået eller ikke bestået

Studiets omfang:
Studiet har et omfang på 10 ECTS, svarende til 6 ugers studium på fuld tid.

Undervisningen er placeret i to perioder.

Der er undervisning i to dage om ugen i tre uger i træk. Der er mødepligt til undervisning, vejledning og praktik.

Det er hensigtsmæssigt men ingen betingelse, at den studerende i de to gange tre uger ikke har undervisning på skolen, da uddannelsens første
blok kræver meget forberedelse og uddannelsens anden blok koncentreres om skrivning af rapporten.

Hver periode afsluttes med en prøve.

Kontaktoplysninger

Afdelingsleder
Pil Paltorp
Tlf: 7248 7250
Email: pipa@phmetropol.dk

Uddannelseskoordinator
Helle Salby
Tlf.: 7248 7283 
Email: hesa@phmetropol.dk

Tider

Efteråret 2012: mandage og torsdage i uge 33, 34, 35
og
Foråret 2013: mandage og torsdage  i uge 10, 11 og 12

Varihed:
2 x 3 ugers fuldtidsstudie samt selvstudie og gennemgørelse af et praktikforløb i den mellemliggende periode

 

Praktiske oplysninger

Undervisere

Dorte Grene, cand.mag. i dansk, musik og psykologi
Lise Zarrs Eriksen, cand. pæd.pæd.
  

Sted

Institut for skole og læring, Nyelandsvej 27, 2000 Frederiksberg.

Pris

Kr. 9.200,-
Uddannelsen er bekendtgørelsesbelagt og der kan under uddannelsen søges Statens Uddannelsesstøtte  (SVU)

Målgruppe

Uddannelsen henvender sig til lærere med mindst to års undervisningserfaring. Adgang til praktiklæreruddannelsen forudsætter, at man i uddannelsesperioden fungerer som praktiklærer.
Det er desuden hensigtsmæssigt, at der deltager mindst to lærere fra samme skole.  

Økonomisk støtte

Som fuldtidsstudernede og ved opfyldelse af øvrige betingelser herfor, kan du søge vokensuddannelsesstøtte, SVU.

Ydereligere oplysninger på www.svu.dk