Læsevejleder-uddannelsen
Bliv inspirator, vejleder og koordinator for erhvervsskolernes arbejde med læsning.
Pr. 1. juli 2011 trådte en ny bekendtgørelse og ny studieordning i kraft for læsevejledere. Du kan læse mere på
UddannelsesGuiden.
Læsevejlederen bidrager til at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer. Uddannelsen henvender sig til dig, der er kommende læsevejleder i de grundlæggende erhvervsuddannelser og i gymnasiale uddannelser.
Som læsevejleder er du skolens ressourceperson i spørgsmål om læsning og skrivning og du varetager en række opgaver i den forbindelse.
Uddannelsen giver dig kompetencer i at:
• teste og vejlede elever med læse- og skrivevanskeligheder
• udvikle, koordinere og evaluere skolens læseundervisning
• støtte faglærerne i arbejdet med at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer
• vejlede skolens ledelse, uddannelsesvejledere, kontaktlærere, m.fl. om tiltag og ressourceanvendelse i forhold til læsning og skrivning
Uddannelsens struktur
Uddannelsen indeholder to moduler, som retter sig specielt mod funktionen som læsevejleder på erhvervsskoler. Hvert modul afsluttes med en prøve.
- Teorier om læsning og skrivning samt afdækning af skriftsprogsvanskeligheder
- Læsevejlederens rolle og funktion i de grundlæggende erhvervsuddannelser
Modulerne udbydes inden for rammen af Pædagogisk diplomuddannelse i uddannelsesretningen Undervisning i læsning og matematik for voksne (FVU).
Modulerne kan tages som valgmoduler i diplomuddannelsen i erhvervspædagogik.
Uddannelsens omfang
Uddannelsen svarer omfangsmæssigt til 20 ECTS-point. Hvert modul har et omfang på 10 ECTS-point, hvilket svarer til seks uger og tre dages studie på fuld tid.