Stråleterapeut
Uddannelsen gennemføres indenfor det første år af ansættelsen på et stråleterapiafsnit
og er normeret til 60 ECTS-point, fordelt på 18 ECTS-point til den teoretiske uddannelse og 42 ECTS-point til den kliniske uddannelse (Bekendtgørelse nr. 344 af 9. maj 2008 § 3 stk. 2 og § 4). Uddannelsen er tilrettelagt i en vekselvirkning opdelt mellem teoriperioder og kliniske perioder. Den teoretiske del tilrettelægges og afholdes I Østdanmark af Sundhedsfaglig EVU, Metropol. Den kliniske del af uddannelsen foregår i det ansættende stråleterapiafsnit.
Indhold
Teori 1: 2 uger
Grundlæggende begreber inden for klinisk fysik og apparatur
Teori 2: 3 uger
Grundlæggende fysik og behandlingsplanlægning
Generel onkologi
Teori 2 afsluttes med 1. teoretiske prøve
Teori 3: 3 uger
Behandlingsteknikker
Speciel onkologi, pleje og omsorg
Teori 4: 2 uger
Kvalitetssikring, forskning, samfundsfag og samarbejde
Teori 4 afsluttes med 2. teoretiske prøve
Herudover er der planlagt 1 uge til IGRT (Image Guided Radio Therapy) som e-learning og 1 uge til afvikling af opgaver/eksamen.
Dit udbytte:
Formål med uddannelsen i stråleterapi er, at kursisten opnår viden, færdigheder og kompetencer med henblik på gennemførelse af stråleterapi.
Funktionerne indenfor stråleterapi omfatter:
- Gennemførelse af strålebehandling med computerstyret apparatur, herunder
- Sikring af den praktiske gennemførelse af et ordineret behandlingsforløb
- Anvendelse af retningslinjer for optimal strålebeskyttelse
- Kommunikation med, omsorg for og observation af patienter i strålebehandling,
således at der kan foretages specifik identifikation af og intervention over for strålebehandlingsrelaterede bivirkninger
- Medvirken i kvalitetsudviklingen i afdelingen
- Deltagelse i tværfagligt samarbejde vedrørende strålebehandling
Adgangskrav
Du skal have en sundhedsfaglig professionsbachelor eller en tilsvarende mellemlang videregående uddannelse, samt dansk autorisation. Der kan efter en individuel vurdering gives dispensation til afkortning af uddannelsen (merit) på baggrund af anden dokumenteret relevant uddannelse. Vurdering foretages af Det Landsdækkende Uddannelsesråd for stråleterapi.
Økonomi
Der foreligger kontrakt med de respektive stråleterapiafdelinger. Du er som kursist ansat i et stråleterapiafsnit og får overenskomstmæssig løn. Kursusafgiften betales af arbejdsgiver.
Stråleterapeutuddannelsen 1. oktober 2010