Genveje


Fattigdom kan forværre omsorgssvigtFattigdom kan forværre omsorgssvigt


Det har store personlige og sociale konsekvenser at vokse op i en familie, der er så fattig, at børnenes forældre ikke engang har råd til det mindste for sig selv. Alligevel er fattigdom en overset belastningsfaktor i sager om omsorgssvigt. Det fastslår en ny rapport fra Institut for Socialt Arbejde.

Fattigdom og omsorgssvigt
Fra begyndelsen af 00'erne til slutningen steg antallet af fattige børn med 65 procent. Foto: Colourbox

Af Anne Trap-Lind | Den 13. april 2016

Børn, der lever i fattige familier, er også i større risiko for at opleve omsorgssvigt. Men at se fattigdom som en risikofaktor i forbindelse med sager om omsorgssvigt af børn er der ikke mange socialrådgivere, der gør. Det konkluderer rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt, der netop er offentliggjort på Socialstyrelsens hjemmeside.  

Manden bag rapporten, lektor Adam Johansen på Metropols Institut for Socialt Arbejde, har på baggrund af interview med både børn, forældre, sagsbehandlere og familiebehandlere undersøgt, hvordan fattigdom hænger sammen med omsorgssvigt.
”Fattigdom kan ikke forklare omsorgssvigt, men det kan præge omsorgssvigt på den måde, at det at være fattig kan være en alvorlig belastningsfaktor, der går ud over børnene på mange måder”, siger Adam Johansen.
Fx er han blevet overrasket over, at flere af de børn, han har talt med, har dage, hvor de må gå sultne i seng, og de bekymrer sig om, om der vil være mad nok til hele måneden: 

”Hvis en mor næsten hele tiden går rundt og spekulerer på, om hun har råd til at købe mad i morgen, så er hun emotionelt og mentalt fraværende, og det forværrer et omsorgssvigt”, siger Adam Johansen.

Empiri. De mennesker som har bidraget med interviewmateriale til rapporten er interviewet før 1. januar 2015. Alle forældre var over 30 år og alle børn over 10 år. Samlet bygger undersøgelserne på 15 casestudier fordelt på tre kommuner: en storby, en landkommune og en mellemstor kommune
I følge serviceloven må kommunen ikke gennem økonomisk kompensation sørge for, at børn får mad nok, hver dag. 

Manglende selvværd løber i familien 

”Det er sådan i mange af de her fattige familier, at når der næsten ingen penge er, så er det ofte børnene, der prioriteres. Forældrene har ingen penge at bruge til fx en cafétur med venner, sport eller nyt tøj og make-up. Når forældre ikke har et eget voksenliv, bliver de ikke alene socialt isolerede, de mister også overskud og energi til at være omsorgsfulde forældre”, siger Adam Johansen.

Tal. Uligheden og fattigdommen er stigende: I 2009 var der 14.600 fattige børn i Danmark, fraregnet børn af forældre på fx SU. Det var en stigning på 65 % fra 2002. I 2012 var antallet af fattige børn faldet til 10.800 pga. den daværende regerings afskaffelse af ’fattigdomsydelserne’. (Kilde AE 2014: Fattigdom mærker børns fremtid. Fordeling & Levevilkår)

Fattige børn vil sige børn, der lever i fattigdom i mindst tre år i træk. Antallet af fattige børn, der er fattige i 5 år eller mere, er mere end fordoblet, til 4.913 børn i perioden fra 2006-2011. (kilde: AE 2013). 

Han fremhæver som en vigtig pointe fra sine undersøgelser, at fattige forældre bliver tvunget til handlinger, der er i strid med deres egen moral, fx som at skralde, dvs. grave kasseret mad frem af containere. Forældrene frygter selv, at skammen ved disse handlinger fører til stigmatisering af børnene.  Og det gør det, viser Adam Johansens undersøgelser.  

For ikke nok med, at fattige børn bliver skilt ud materielt, fordi de ikke får det samme mere eller mindre almindelige mad, ting og tøj, som deres skolekammerater – de får ofte heller ikke opbygget selvværd gennem deres opvækst, idet forældrene ikke selv er i stand til at optræde som et stærkt og støttende forbillede. 

”Selv når børn er blevet store, indgår de altid i en relation til deres forældre og det, deres forældre er”, siger Adam Johansen. Han citerer en sagsbehandler, der sagde, at når en børnefamilie bliver fattig, er det som at få et handicappet barn.     

Konsekvenser af fattigdom bør forebygges 

Når kommuner undersøger sager om omsorgssvigt, ser man kun på forældrenes relationskompetence. Man ser ikke i dagens Danmark på, hvordan manglende økonomiske ressourcer spiller ind. 

Og her er det, at Adam Johansens rapport peger på, at der mangler en vigtig dimension: Nemlig hvordan fattigdom rent faktisk spiller ind på omsorgssvigt.

Det samlede billede, som rapporten giver, er, at fattigdom kan præge børn og forældres indbyrdes forhold og begrænse familien som helhed i at få fælles oplevelser uden for husets fire vægge og indgå i sociale sammenhænge, som ellers anses for at være en selvfølge for at være en del af samfundet. 

På den måde kan følgerne af fattigdom forværre omsorgssvigt – og dermed er en meget svær livsbane tegnet op. Hvad kan samfundet gøre?

”Kommunerne skal anerkende konsekvenserne af familiernes fattigdom, når de er relevante for at afhjælpe omsorgssvigt. Ved fx at lægge et familiebudget kan kommunen både modvirke det tab af social kontrol, som økonomisk kaos medfører for en familie, og tage luften ud af den ’elefant’ af økonomiske bekymringer, der kan blokere for relationsforbedrende indsatser”, siger Adam Johansen. 

Han gør også opmærksom på, at et mantra i børneforsorgen er en tidlig indsats. Men en tidlig indsats burde socialpolitisk og for familierne også betyde, at fattigdomskonsekvenser bliver forebygget. Hvis ikke med højere ydelser generelt, så ved mere rundhåndet end i dag, at tildele fattigdomskompenserende ydelser. Sådan et eksperiment i fattigdomskompenserende ydelse i Trondheim har forebygget anbringelser.

Rapporten er en del af et større ph.d.-projekt, som Adam Johansen er i gang med.

Kontakt Adam Johansen / 2989 7366


 Læs rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt//
 Læs rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt//
 Læs rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt//
 Læs rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt//
 Læs rapporten Børnefamiliers fattigdom og omsorgssvigt//