Genveje


Institut for Teknologi får 2.16 mio. kr. til international forskning om vandmiljø Institut for Teknologi får 2.16 mio. kr. til international forskning om vandmiljø


Fund af naturlige giftstoffer i ørnebregner er årsagen til, at Institut for Teknologi har modtaget en stor pose EU-forskningspenge og nu er med i det nye forskernetværk NaToxAq. Netværket skal fra 2017 kortlægge en række naturligt forekommende giftstoffers betydning for vores drikkevand.

Vandmiljoeforskning_Lars_Holm_Rasmussen

Docent på Laborant- og Procesteknologuddannelserne Lars Holm Rasmussen har et tæt og årelangt forhold til ørnebregner. Det har nu udløst en billet til at deltage i stort EU-støttet projekt om vandmiljø. Foto: Lars Holm Rasmussen, selvportræt

Af Anne Trap-Lind | den 5. december 2016


Lars Holm Rasmussen, der er docent på Institut for Teknologi, kan være særligt glad for sit årelange, tætte forhold til ørnebregner i denne tid. Hans undersøgelser af hvad den gift, der findes naturligt i denne urgamle planteart, betyder for menneskers og dyrs sundhed, passer præcist ind i det nye europæiske forskningsnetværk, NaToxAq, der fra næste år skal i gang med at forske i, hvad naturligt forekommende giftstoffer i planter betyder for vores drikkevand.

Derfor har Metropol netop modtaget godt 2.16 mio. kr. (290082€) fra den europæiske forskningspulje, der støtter NaToxAq - Natural Toxins and Drinking Water Quality. NaToxAq er et forskeruddannelsesprogram, og midlerne skal bruges til at igangsætte 15 ph.d.-projekter på tværs af Europa og USA - ph.d.-studerende, der skal blive eksperter i at tackle fremtidens beskyttelse af det europæiske drikkevand. 

Følg NaToxaq på EU-projektets hjemmeside 

På Metropol skal EU-pengene finansiere ansættelsen af en ph.d.-studerende samt to ph.d.-kurser, forsknings- og udvekslingsaktiviteter. Herudover vil en ph.d.-studerende ansat ved HOFOR udføre en del af sin forskning i tæt samarbejde med Metropol. Bl.a. vil en del analyser blive gennemført i Laborantuddannelsens FoU-miljø. Ph.d.-stipendiaterne er slået op på hjemmesiden natoxaq.eu.

- Det at være med i et førsteklasses internationalt forskningskonsortium vil tone aktiviteterne både indenfor forskning & udvikling og inden for laborantuddannelsen i mange år fremover, siger Lars Holm Rasmussen og peger på, at en af fordelene ved at være med i en international forskningsklub er, at de får en platform at arbejde ud fra i relation til ansøgninger og forskningssamarbejde. 

NaToxAq-projektet bliver ledet af professor Hans Christian Bruun fra Københavns Universitet, og deltagerne kommer fra 10 kerneinstitutioner og 12 partnerinstitutioner - universiteter, sektorforskningsinstitutioner, private virksomheder, vandværker, teknologileverandører og en enkelt professionshøjskole, Metropol. 

Naturen kan gøre dyr og mennesker sygeVandmiljoeforskning_vandmiljoeforskning

Som Lars Holm Rasmussen selv påpeger i en artikel, han har skrevet til fagbladet Jord & Viden, så har vi mennesker en generel forestilling om, at hvis vi undgår de kendte giftige svampe og et par andre giftige planter, så er vi på sikker grund, når det gælder naturens ressourcer.

Men i ørnebregnen viser undersøgelserne, at der findes et giftstof, som mistænkes for at være kræftfremkaldende, ptaquilosid. Og dette er blot et ud af mange naturligt forekommende giftstoffer, som forskerne endnu ikke ved så meget om, og hvor den sundhedsmæssige regulering ikke er særlig grundig. 

Nu spiser vi jo ikke bregner i Danmark, men det er de naturligt forekommende giftstoffers betydning for vores drikkevand, der har relevans i en dansk-europæisk sammenhæng. I Asien spiser man dog ørnebregner i stor stil – på samme vis som vi anvender grønne bønner og asparges i Europa. 

Institut for Teknologi på Metropol har sammen med en række forskere fra Københavns Universitet arbejdet med problematikken omkring naturligt forekommende giftstoffer i planter i flere år, særligt inden for det miljøkemiske område, hvor de naturligt forekommende giftstoffers betydning for vandkvaliteten bliver undersøgt. 

Denne Indsats for at sikre EU’s drikkevand mod naturlige toksiner vil nu blive skærpet i de kommende år med NaToxAq-netværkets forskning.

Selv har forstkandidaten Lars Holm Rasmussen beskæftiget sig med ørnebregner siden 1999 fra mange forskellige vinkler – lige fra det botaniske over det biokemiske til jord-miljøkemi samt i lyset af optagelse og udskillelse i organismen. 

Ørnebregnernes spin off-aktiviteter

Seneste skud på Lars Holm Rasmussens ørnebregneprojekt er fødevareforskningen. Det samme tankegods kan han sammen med sine kolleger anvende i I NaToxaq, hvor der blandt andet skal ses på ørnebregner, men også på en lang række andre planter og deres stoffer.
 
 - Jeg forventer, at vi med dette projekt har lagt kursen for, hvordan vi skaber FoU i årene, der kommer, siger Lars Holm Rasmussen.  

Lars Holm Rasmussen uddyber sit lyse syn på fremtiden ved at nævne, hvordan NaToxaq-projektet vil resultere i en masse spin off-aktiviteter, som studerende og undervisere kan profitere af som fx studenterprojekter, workshops, seminarer, kurser, konferencer og ekskursioner.

Se Metropols mange forsknings- og udviklingsprojekter og læs om FoU på Metropol