Genveje


Gå på opdagelse i det nye Praksis- og InnovationshusGå på opdagelse i det nye Praksis- og Innovationshus

I november måned indviede vi Metropols nye Praksis- og Innovationshus. Her kan virksomheder og kommuner udvikle og teste ny velfærdsteknologi i tæt samarbejde med studerende, undervisere og forskere fra Metropol. Her kan du få en forsmag på, hvad huset har at byde på.

Bliv klogere på, hvad Praksis- og Innovationshuset kan tilbyde.

Huset er blevet til med støtte fra Industriens Fond

Praksis- og Innovationshuset er etableret som en del af Professionshøjskolen Metropol, med støtte fra Industriens Fond. Ambitionen for Industriens Fond og Metropol er at skabe optimale rammer for udvikling og afprøvning af innovative velfærdsteknologiske produkter og løsninger i et tæt samarbejde mellem virksomheder, uddannelser, borgere, kommuner og regioner.

Åbningen af Praksis- og Innovationshuset markerer et stort skridt i denne indsats. I huset finder man blandt andet: 
  • En simulationsfødestue med fantomdukker og virtuelle virkemidler.
  • Et minihospital med fantomdukker, videoovervågning, test- og evalueringsfaciliteter med henblik på feedback
  • En testlejlighed, hvor fremtidens socialrådgivere og sundhedspersonale i samarbejde med virksomheder og borgere kan simulere hverdagen for funktionsnedsatte borgere eller træne ’den svære samtale’ i forbindelse med sygdom, krise eller behandling. 

Praksis- og Innovationshuset åbner for studerende og virksomheder i februar 2017.


--- nyt fra Laura----