Genveje


I lag med erhvervspædagogikkenI lag med erhvervspædagogikken

Af Lisbeth Magnussen
23. februar 2012

NCE har taget initiativ til en antologi om erhvervspædagogik. Nu er bogen på gaden, og i en af artiklerne stilles spørgsmålet: ”Erhvervspædagogik – sku’ det være noget særligt?” Efter endt læsning er man ikke i tvivl!

Artiklernes forfattere giver deres bud på, hvad der er det særlige. Det sker bl.a. ved at søge svar på spørgsmål som:

  • Hvordan udvikles der uddannelser og undervisning, der kan være både erhvervsrettede og personligt dannende for eleverne?
  • Hvordan omplantes, suppleres og anvendes bidragene fra boglige videnskaber (som fx pædagogik og psykologi) til undervisning, der har elevers mestring af håndværk og teknologi som sigtepunkt?
  • Hvordan frembringer og formidler erhvervsskolelæreren et undervisningsfag på basis af sit eget erhvervsfag, elementer fra mere almene fag (som fx matematik og sprog) og bekendtgørelsers kompetencemål?

Både forskere, praktikere og NCE-medarbejdere har bidraget til antologien.

Det, at eleverne veksler mellem at lære i en skole og i en praktikvirksomhed, har afgørende betydning for pædagogikken i uddannelserne.
 

 

Aktuelle problemstillinger

Afslutningsvis udpeges nogle af de mest centrale udfordringer for erhvervsuddannelserne og for erhvervspædagogikken:

  • I kraft af vekseluddannelsesprincippet i EUD gennemføres uddannelserne i såvel en skolelogik som i en ”produktionslogik”. Det nødvendiggør overvejelser om overgangsproblematikken mellem skole og praktik, om transformationsproblematikken. Hvad betyder det for undervisningen i skoledelen, at det lærte skal bruges et andet sted – nemlig i erhvervet?
  • I forlængelse heraf følger tolkningen og forståelsen af forholdet mellem teori og praksis.  Der må arbejdes med spørgsmål som: Hvilken forskel er der mellem teori og praksis i skoledelen og teori og praksis i praktikdelen? Hvad betyder det, at teori stort set altid er praksis- og anvendelsesorienteret?
  • Faglæreren står centralt – som repræsentant for erhvervet og som samspiller med eleverne. Skal faglæreren være rollemodel – og da hvordan?
  • Det særlige ved de konkrete erhverv skal udfoldes i læringsaktiviteterne og læreprocesserne i uddannelserne. Mange kompetencer i erhvervene er kropslige, sanselige, billedlige, æstetiske, empatiske. Det skal eleven lære gennem særlige aktiviteter
  • Det konkrete faglige indhold i de forskellige erhverv har central betydning for indretningen af undervisnings- og læringsrum på skolerne.  Eleven kan ikke lære at save ved at høre om at save, men ved at save. Derfor må læringsaktiviteterne finde sted i omgivelser, der giver mulighed for at tilegne sig viden igennem praksis. Men hvilken slags viden og hvilken slags praksis? Det må løbende afklares og fastlægges i en verden af konstant forandring.
  • Til hvert erhverv knytter sig et særligt fagsprog, som eleven skal lære om og lære at bruge. Det har vital betydning for den daglige praksis. Men fagsproget spiller også en rolle for den særlige dannelse, der finder sted i erhvervsuddannelserne, nemlig den identitetsdannelse, der sker ved at lære at kunne noget konkret og at få mulighed for at se sig selv som en fagperson. Sproget og de faglige dannelsesprocesser åbner for en identitetsudvikling, der inddrager fagudøverens udvikling af en faglig stolthed og en faglig etik.

Antologien er redigeret af Torben Størner og Jens Ager Hansen, NCE, og udgivet på Erhvervsskolernes Forlag.