Genveje


Dans din fordom vækDans din fordom væk

Af Maria Djurhuus Petersen
31. oktober 2012

Dansepædagog Kristians Studsgaard tager på en rejse ind i unge menneskers fordomme. Det er der kommet stykket Krop Umulig ud af, som er hans afgangseksamen i teaterpædagogik på Metropol.

På scenen står to piger og en dreng. De har fronten mod en endnu tom teatersal. Pigen i midten vender sin opmærksomhed mod fyren til højre for sig. Hurtige ryk med kroppen. Næsten som en dans. Hun forsøger at få øjenkontakt, men forgæves. Han vender ryggen til hende. Alene. Samme reaktion hos den anden pige med det lange lyse hår. Udstødt siger kropssproget. Men uden et ord.  

Vi er på Edison Teater på Frederiksberg. Scenen, der netop har udspillet sig, er sidste prøve inden den studerende Kristian Studsgaard skal til eksamen i teaterpædagogik, som er en 3-årig masteruddannelse på deltid på Metropol. 
De tre skuespillere på scenen er unge mellem 16 og 23 år, som alle har gået på Vindebroens Musik- og Drama Aftenskole, hvor de er blevet undervist i teater af Kristian Studsgaard. Om fem minutter skal de optræde med stykket Krop Umulig, som handler om diskrimination og fordomme. Foruden afgangsstykket venter ham et 45 minutter langt mundtligt forsvar af teorierne bag.
 

Et bevidst karriereskift

Kristian er oprindeligt uddannet musical performer i London, men er også dansepædagog og skuespiller og har blandt andet arbejdet på Det Ny Teater.   

”Min karriere er lang, broget og farverig, og masteruddannelsen i teaterpædagogik er et mindre karriereskift. Jeg har længe haft lyst til at undervise på fuld tid, så jeg kan følge elevernes udvikling intenst,” forklarer han.

Efter uddannelsen i teaterpædagogik lægger han derfor sin egen sceneoptræden på hylden for at undervise på Hoptrup Efterskole i Haderslev, som er specialiseret i scenekunst.

Teaterstykket Krop Umulig er udviklet i samarbejde med de unge. Forud for stykket har Kristian Studsgaard brugt mange timer på at diskutere fordomme om blandt andet homoseksualitet med dem. Og bagefter har de unge sat konkrete bevægelser på deres følelser.

”I begyndelsen var det grænseoverskridende at stå foran de andre og lave forskellige øvelser, men nu føles det naturligt,” siger drengen fra teaterstykket, Andreas på 18 år. 

Handlinger har konsekvenser

Og det er svedfremkaldende både at skulle blotte sine fordomme og optræde foran hinanden. Men det er hele pointen:
 
”Jeg har villet undersøge elevernes fordomme ud fra et demokratisk dannelsesperspektiv,” forklarer Kristian Studsgaard under sit mundtlige forsvar af stykket. 
 
”Det, vi vælger at gøre, får konsekvenser for andre, så jeg har ønsket af få eleverne til at forstå, at de har et ansvar for deres handlinger.”
 
På den måde får de unge også en bedre forståelse for den kultur, vi lever i, mener han:
 
”I Danmark er det ikke normalt, at to mænd giver hinanden et kindkys som hilsen, men det er det i andre lande som Italien eller i Mellemøsten.”

Tilbage på scenen er lyset næsten magisk, som Kristian Studsgaard udtrykker det. Den lysegule farve blander sig med tusmørket over salen.
 
Drengen og den lyshårede pige har fat i hver sin arm på pigen i midten. De slæber hende væk fra publikum. Øjnene skriger rædsel. Men nogle minutter senere krammer de hinanden. Fordomme kan godt udviskes, viser afgangsstykket i teaterpædagogik. 

Læs mere om uddannelsen:

Master i teaterpædagogik