Genveje


Telemedicin: Et godt tilbud - men måske ikke det rigtigeTelemedicin: Et godt tilbud - men måske ikke det rigtige

Af Thomas Worm
03. juli 2013

Tre lektorer fra Institut fra Sygepleje har interviewet seks borgere med KOL om et telemedicinsk tilbud, som København Kommunes afprøver for at mindske antallet af genindlæggelser. Undersøgelsen, der blev formidlet på ICN konferencen 2013, indeholder nogle lidt paradoksale fund.

Over 50.000 københavnere lever med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), og mange af dem oplever at blive genindlagt kort tid efter, at de bliver udskrevet fra hospitalet. Derfor har Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning sammen med Lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital forsøgt at afklare, om telemedicinsk kontakt til borgerne efter udskrivelsen kan være med til at reducere antallet af genindlæggelser.

Det telemedicinske tilbud til borgere med KOL

Telemedicinsk udstyr opstillet i borgerens eget hjem i 14 dage efter udskrivelse fra hospitalet. Udstyret brugtes til tre ugentlige samtaler mellem borgere og sundhedsfagligt personale på forebyggelsescenter Østerbro. Dertil var der en akutknap på udstyret, så borgeren i dagtimerne kunne få hurtig kontakt med forebyggelsescenteret. 

Konsulentbureauet Implement er i gang med at se på det telemedicinske tilbuds effekt på antallet af genindlæggelser. Imens har tre lektorer fra Institut for Sygepleje interviewet seks af borgerne for at undersøge, hvordan de oplevede det telemedicinske tilbud og hvilken indflydelse, det havde på deres livskvalitet, egenomsorg og monitorering af sygdommen.

Gør brug af mange strategier

Lektor Helle Mathar fortæller, at undersøgelsen peger på et paradoks:

”Generelt oplevede borgerne det som et godt tilbud. Men de siger samtidig, at de ikke ønsker at modtage tilbuddet igen. 

Helle Mathar, lektor

”Generelt oplevede borgerne det som et godt tilbud, der gav dem tryghed og gav en god kontakt til de sundhedsprofessionelle. Men de siger samtidig, at de ikke ønsker at modtage tilbuddet igen, og flere foreslår, at man giver tilbuddet til nogle, der er mere syge. Og det på trods af, at flere af dem havde en lungefunktion, der var nede på 25-30 % og dermed var alvorligt syge af KOL”.

Forklaringerne på, at borgerne ikke oplever det telemedicinske tilbud som særlig relevant er mangeartede og komplekse, men handler overordnet om, at borgerne i forvejen har rigtigt mange veludviklede strategier til at mestre deres sygdom. Dertil kommer, at nogle oplever det som lidt forstyrrende for deres gøremål og frihed i hverdagen at skulle være i kontakt med kommunen via det telemedicinske udstyr på fastlagte tidspunkter tre gange om ugen.

Læs mere

På årets største, internationale sygeplejefaglige konference, ICN 2013 i Melbourne, oplevede lektor Helle Mathar, at der var stor interesse for undersøgelsens resultater. Ikke mindst mange asiatiske lande gør sig i disse år mange erfaringer med telemedicinske tilbud, men deres dokumentation og evaluering af dem har ofte et rent kvantitativt fokus.

”Her kunne vores undersøgelse supplere med en anden tilgang, fordi vi ser på, hvilken betydning borgerne oplever, at telemedicinen har for den måde de tackler deres sygdom, og den måde telemedicinen spiller sammen med deres hverdag”.

Resultaterne minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker de her tilbud sammen med borgernes livsførelse.

Helle Mathar, lektor

Helle Mathar vurderer, at med viden fra blandt andet sådanne kvalitative undersøgelser kan sundhedsvæsenet bruge de telemedicinske tilbud mere målrettet og effektivt.

”Resultaterne minder os om, hvor vigtigt det er, at vi tænker de her tilbud sammen med borgernes livsførelse. Altså at man eksempelvis ved udskrivelsessamtalen får indsigt i, hvordan borgerne normalt håndterer deres sygdom og hvilke problemer, de typisk oplever, når de kommer hjem efter en hospitalsindlæggelse. På den måde kan både de sundhedsprofessionelle og borgerne få et tydeligere billede af, hvilken gavn det telemedicinske udstyr kan have, inden de begynder at tage det i brug til fx hjemmemonitorering og videosamtaler,” slutter Helle Mathar.