Genveje


Netværk fastholder kvinder i mandefag i NorgeNetværk fastholder kvinder i mandefag i Norge

Af Maria Djurhuus Petersen
20. december 2013

En forskningsrapport fra Norge viser, at netværk mellem kvinder er afgørende, hvis de skal fastholdes i traditionelle mandefag. Det var pointen i ét af oplæggene på en netværkskonference for erhvervsskoleområdet, som var arrangeret af blandt andet Nationalt Center for Erhvervspædagogik, NCE, på Metropol.

Elinstallationer eller reparationer af biler. To områder som primært er præget af mandlige kønshormoner. Men to ph.d.-studerende fra Norge har i projektet "Jenter i bil og elektro 2008-2012" set nærmere på, hvilken betydning netværk har for fastholdelse af kvinder i mandeprægede fag. 

Konklusionen er, at netværk er en vigtig faktor for at fastholde kvinderne.

Forskningsprojektets pointer blev fremført på en konference afholdt af forsker-praktikernetværket for erhvervsuddannelserne. Det er et netværk som har til formål at skabe dialog mellem erhvervsskolerne og forskningsverdenen, og som NCE også fungerer som sekretariat for. 

Fællesskab skaber fastholdelse

Helt tilfældigt er det ikke, at de norske ph.d.-studerende kastede sig over emnet om kvinder i mandefag. De to har nemlig begge erhvervsfaglige baggrunde i mandsdominerede fag, og så er de kvinder.

"Netværk er vigtige for de kvinder, vi har talt med, så de kan udveksle erfaringer. Men et kvindenetværk fungerer også som en ventil, hvor de kan diskutere deres daglige udfordringer," fortalte Ellen Møller fra Høgskolen i Oslo og Akershus, bilmekaniker og én af de to ph.d.-studerende bag projektet.

Sammen med elinstallatør Inger Vagle har de gennemført 78 interviews med kvindelige ansatte, ledere, oplæringsansvarlige og tillidsvalgte i Oslo og Nordland om, hvordan bil- og elektrikerbranchen rekrutterer og tager imod kvinder på arbejdspladserne, og hvordan kvinderne trives der.

Netværk er vigtige for de kvinder, vi har talt med, så de kan udveksle erfaringer. Men et kvindenetværk fungerer også som en ventil, hvor de kan diskutere deres daglige udfordringer.

Ellen Møller, Høgskolen i Oslo og Akershus

Kvindelige lærlinge ville ikke forskelsbehandles

I Danmark gennemførte ph.d. og adjunkt Lotte Bloksgaard fra Aalborg Universitet i 2010 rapporten ”Kvinder i el-faget” sammen med Dansk El-Forbund. Dengang var 75 kvinder i gang med en uddannelse til elektriker, hvilket svarede til 2 pct. af forbundets medlemmer, som var under uddannelse på daværende tidspunkt. 

Organisationssekretær Allan Holm Pedersen forklarede, at man i 2010 havde netværkstanken oppe at vende, men kvinderne ville ikke forskelsbehandles ved at starte særlige kvindenetværk i forbundet. 

"Men det er interessant at høre om erfaringerne fra Norge, så måske vil vi overveje det igen. De kvinder, vi har, er dog allerede ret aktive i forbundet," forklarede han på konferencen, hvor han var inviteret til at fortælle om status på kvinder i elfaget tre år efter den danske rapport udkom. 

Og tendensen med få kvinder er stadig den samme. I 2012 var andelen af kvinder under uddannelse til elektriker faldet til 1,6 pct., hvilket blandt andet skyldes, at det har været særlig svært for kvinderne at få praktikpladser under den økonomiske krise.

Få familien i tale

Rene Bloch, adjunkt på NCE, Metropol mener, at den viden, som de norske og danske undersøgelser er kommet frem til, er interessant:

"Én ting er dog netværk for kvinder, men jeg mener også, at det er vigtigt at få de uddannelsessøgendes forældre, og særligt mødre i tale, for det viser sig, at familiens mening stadig tæller meget, når unge skal vælge uddannelse."

Konferencen "Attraktive erhvervsuddannelser – bedre overgange, hvad skal der til?" blev afholdt den 3. december i DGI-byen i København og var finansieret af Undervisningsministeriet.