Genveje


Barnets perspektiv i centrumBarnets perspektiv i centrum

Forskning i børnehøjde - det er det, Mimi Petersen bedriver i sit projekt med Roskilde Kommune. Det handler om, hvad der virker i indsatsen for udsatte børn og unge - og den væsentligste kilde til viden er børnene. Et sjældent og krævende perspektiv, som for nylig blev fremlagt på en nordisk konference i Nuuk og på en international konference i København.

Lektor Mimi Petersen er et levende bevis på, at hun taler sandt, når hun siger, at hun virkelig brænder for sit område, udsatte børn og unge. Det er lige før spørgsmål er overflødige, når man skal interviewe hende, for hun er i fuld gang med at fortælle om sit projekt fra det øjeblik, jeg træder ind ad døren til hendes kontor på Institut for Socialt Arbejde: 

"Børnekonventionsområdet er mit hjertebarn! I Roskildeundersøgelsen er det børneperspektivet, som er blevet omdrejningspunktet: Hvad tænker børn om de sociale systemer og de professionelle voksne i det", siger Mimi Petersen.

Mimi Jakobsen, lektor og ph.d. på Institut for Socialt arbejde, Metropol FOTO: Anne Trap-Lind

At opdyrke sikkerhed i netværket

Mimi Petersens forskningsprojekt Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge – Roskilde udspringer af hendes interesse for virkningen af det, der i socialforskningen hedder 'sikkerhedsplaner'. 

Det betyder, at man i højrisikofamilier - dvs. de familier, hvor der er omfattende omsorgssvigt, vold og/eller incest - går ind og laver en detaljeret handleplan sammen med både familien, børnene, naboen, skolelærerne, pædagogen, købmanden og politiet. Hele det sociale og samfundsmæssige netværk omkring barnet sidder omkring et bord og diskuterer spørgsmålet: ”Hvad skal vi gøre, for at det her barn ikke længere bliver udsat for vold og overgreb? Ud fra en række samtaler skriver de en decideret drejebog, hvor der står hvem der gør hvad, når det sker for barnet. Målet er, at barnet kan blive hos sin familie i stedet for at blive anbragt.

De indkaldte alle, der havde med børnene at gøre: Skolen, pædagogen, familien; og så skrev de meget konkret: ”Mor skal stoppe med at slå x og y.”, ”Mor henter familiemedlem N, hvis mor 3 gange har gentaget sig selv over for et af børnene".

Mimi Petersen

"Jeg var med på en sag og mødte to børn, der blev slået af deres mor. I socialrådgivergruppen var der en 2-3 stykker, som blev rigtig dygtige til det her med sikkerhedsplaner. De indkaldte alle, der havde med børnene at gøre: Skolen, pædagogen, familien; og så skrev de meget konkret: ”Mor skal stoppe med at slå x og y.”, ”Mor henter familiemedlem N, hvis mor 3 gange har gentaget sig selv over for et af børnene, fortæller Mimi Petersen.

Sikkerhedsplaner

Sikkerhedsplaner er en del af konceptet 'Signs of Safety', der blev udviklet i det sociale arbejde med svært belastede familier i Australiens urbefolkning, Aboriginals, i 90´erne. Her tvangsfjernede man børn på stribe, herfra begrebet ”The Stolen Generation”, men det var ikke løsningen at fjerne alle de børn. I stedet fandt man på at inddrage netværket i løsningen af barnets problemer gennem tæt involvering af både familie og hele landsbyer. Metoden er siden blevet udbredt i bl.a. New Zealand, Canada, USA og Sverige.

I Danmark indførte Københavns og Roskilde Kommune sikkerhedsplaner i henholdsvis 2009 og 2011. Det har vist sig, at i nogle af de grove sager har disse helt konkrete handleplaner hjulpet i en grad, så børnene ikke er blevet anbragt.

For Mimi Petersen kom Roskilde-projektet som et ønskeprojekt, der forbinder hendes undervisning på Metropol med forskning: 

"Jeg har en socialfaglig uddannelse fra Institutionen för socialt arbete på Stockholms Universitet, hvor dét at forske som underviser er en integreret del af at udvikle den sociale praksis i Sverige. Derfor mener jeg også, at socialforskning i Danmark ligger allerbedst her på Metropol, hvor vi er helt tæt på praksis og derfor løbende har fingeren på pulsen i forhold til at se nye perspektiver undervejs.   

Børn som medforskere 

Nye perspektiver på Mimi Petersens projekt i Roskilde dukkede allerede op, da hun havde lavet de første observationer og interviews med socialrådgivere og sikkerhedskonsulenter i kommunen.  Hun opdagede, at hovednøglen til viden om sikkerhedsplanerne lå et andet sted: 

De, der virkelig har noget på hjerte i de her sager, det er børnene selv - det er dem, jeg skal tale med.

Mimi Petersen, lektor på Institut for Socialt Arbejde 

"De, der virkelig har noget på hjerte i de her sager, det er børnene selv - det er dem, jeg skal tale med," siger Mimi Petersen, der siden da har haft sit forskningsfokus på, hvordan man inddrager børn i forskning. 

At få børnene i tale er ikke nogen nem sag, særligt ikke i de tilfælde hvor børnene er små. Mimi Petersen og projektgruppen gik derfor i gang med at udvikle ideer, fx en familiedag på Den Blå Planet:

"Jeg har den holdning til forskning, at nok skal jeg have et resultat, men de involverede skal også have noget ud af det. Sådan får jeg også et tættere forhold til de mennesker, min forskning omhandler – og det er netop det virkeligt givende: at gøre børnene til medforskere." 

De præsenterede casen for tre 5. klasser for at høre, hvad de tænkte. Nogle af børnene syntes, at de stakkels børn straks skulle fjernes, mens andre mente, at man burde hjælpe familierne derhjemme.

Lektor på Institut for Socialt Arbejde, Mimi Petersen

De udsatte familier tog positivt imod invitationen til Den Blå Planet, men ud af otte inviterede kom kun tre børn og tre forældre. Mimi Petersen forklarer det med, at alting er svært for dem, fordi de er enormt belastede både økonomisk, socialt og psykisk. Et sådan fremmøde er selvfølgelig ikke nok til at bringe børneperspektivet frem i forskningen, så sammen med Roskilde Kommune og studerende fra Socialrådgiveruddannelsen udarbejdede Mimi Petersen også en virkelighedstro case, hvor kommunen griber ind osv. og præsenterede den for tre 5. klasser for at høre, hvad de tænkte. Nogle af børnene syntes, at de stakkels børn straks skulle fjernes, mens andre mente, at man burde hjælpe familierne derhjemme:

"Det blev simpelthen så interessant! Vi kendte ikke børnenes baggrund, men det viste sig under den efterfølgende gruppesamtale, at flere af børnene faktisk havde haft kontakt med det sociale system, og de ville IKKE have at børnene skulle fjernes. De ville trods belastningen have, at de skulle blive hjemme."

Tillid, tryghed og tydelighed

Det er indsigten i, hvordan børn tænker i forhold til kommunen, til andre udsatte børn, til inddragelse og til socialrådgivere, der ligger Mimi Petersen på sinde. Gennem hendes forskellige tilgange får hun forskellige børneperspektiver, men Mimi Petersen kan pege på et fælles træk for børns udsagn:

"Med andre ord kan man sige, at børnene gerne vil. Men vil og kan vi voksne? Er vi parate til at dele vores voksenmagt med børnene?"
"Børnesamtalerne i min forskning har vist, at børnene ønsker at blive set og hørt og være en aktiv aktør i løsningerne af de problemer familierne slås med. Med andre ord kan man sige at børnene gerne vil. Men vil og kan vi voksne? Er vi parate til at dele vores voksenmagt med børnene? De skal kunne stole på en voksen. Tillid og tryghed er afgørende vigtigt", siger Mimi Petersen.

Og noget tyder på, at det er mere end almindelig vigtigt at vende børns tanker med dem og være meget tydelig i sin tale som voksen - det er noget børnene også giver udtryk er vigtigt. Børnene mangler tydelige og klare informationer om deres situation og de beslutninger, der træffes om deres liv. Desuden er det mange børn, der ikke har et klart billede af hvad en kommune er , eller hvad en socialrådgiver er og kan gøre i forhold til de belastninger, de slås med. En 12 årig mente fx, at kommunen er noget med kommunister; det er et tydeligt eksempel.

Mimi Petersen understreger, at Signs of Safety-metoden selv lægger meget vægt på at give magten tilbage til familien. Børnene skal involveres helt fra sagen starter, igennem sagens udvikling og til beslutninger om inddragelse af familie og netværk. Det er en grundlæggende tanke. 

Sikkerhed i centrum - formidling & afslutning

Det 3-årige projekt om sikkerhedsplaner og børneperspektiverne i samarbejde med Roskilde Kommune blev afsluttet i februar 2015 med rapporten Sikkerhed i centrum

Op til afslutningsrapporten blev projektet under overskriften Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge i Roskilde kommune præsenteret på interne seminarer og derefter på den nordiske konference om børnemishandling og omsorgssvigt i Nuuk den 26.-28. august, og på den internationale konference EUSARF den 3.-5. september i København.