Genveje


BioanalytikerBioanalytiker

Biokemisk og biologisk detektivarbejde.

UCC og Metropol er blevet til Københavns Professionshøjskole.

Den 1. marts fusionerede professionshøjskolerne UCC og Metropol. Hvis du bliver optaget på én af vores uddannelser fra sommeren 2018 kommer du derfor til at gå på Københavns Professionshøjskole. 

Bioanalytikeruddannelsen er en professionsbacheloruddannelse, der tager 3 ½ år. Som bioanalytiker arbejder du i laboratorier, hvor du analyserer biologisk materiale fra mennesker - fx blod- og vævsprøver. Lægen bruger analyseresultaterne til at stille en diagnose, så patienten kan få den korrekte behandling. 

Hvis du skal starte på uddannelsen, kan du allerede nu læse lidt om din studiestart.​

Bioanalytikeruddannelsens 6 specialiseringer

De fleste bioanalytikere bliver ansat på hospitalslaboratorier inden for et af 6 specialer, som spænder over blodprøveanalyse til bekæmpelse af sygdomme som malaria og meningitis.

Læs mere om de 6 specialer under job og karriere

Bioanalytikeruddannelsen passer til dig, der er interesseret i sundhedsområdet, teknologi og naturvidenskab og kan lide fag som kemi, biologi og sygdomslære. Du kan selv vælge din specialisering på uddannelsen afhængig af dine interesser, og om du har lyst til at koncentrere dig om laboratoriearbejdet, eller om du vil have et job med meget patientkontakt. Patientkontakten kan fx foregå ved, at du tager blodprøver, udfører hjertekardiogrammer, skanninger og måler nervesystemets elektriske funktion. Bioanalytikere fremstiller desuden donorblod og lægemidler.

Job som bioanalytiker

Som bioanalytiker kan du få jobs på hospitalslaboratorier, i lægehuse, fertilitetsklinikker og i biotechindustrien. Nogle bioanalytikere arbejder med forskning på universiteter og i det private inden for medicinalindustrien. Hvis du er rejselysten, så kan du arbejde i udlandet. 

Ved studiestart september 2016 træder en ny studieordning i kraft for bioanalytikeruddannelserne i Danmark. Læs den nye studieordning her.