Genveje


UdeskoledidaktikUdeskoledidaktik

I udeskolen arbejder eleverne med virkeligheden i bred forstand. Udeskole didaktik bruger naturen men også kulturen og erhvervslivet som pædagogisk rum.

10 ECTS point

I modulet kommer vi ud og bruger naturen og lokalsamfundet som læringsrum, i stedet for klasseværelset. Derudover arbejder vi i klasseværelset med den ny erfarede viden med mulighed for refleksion og efterbearbejdning.  

Udeskole giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, oplevelser og socialt samvær, som kan støtte elevers faglige, personlige og sociale udvikling og trivsel. Udeskole handler om at inkludere alle skolefagene i en integreret undervisning, hvor ude- og indeaktiviteter spiller sammen med hinanden. Det vil sige, at eleverne lærer teori i praksis og lærer om virkeligheden i virkeligheden.

Det får du ud af modulet

Modulet udeskoledidaktik forholder sig i teori og praksis til pædagogisk arbejde med undervisning uden for skolens mure, herunder naturen, skolehaver, gårde, virksomheder, fritidstilbud, museer og andre steder. De specifikke læringsudbytter fra modulet er, at du som studerende:  

  • får viden om pædagogisk og didaktisk teori i relation til læring og undervisning uden for klasselokalet 
  • kan udvikle og arbejde med praktisk pædagogisk udvikling inden for udeskole
  • kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning og udviklingsarbejde i relation til udeskole og udeundervisning
  • kan indgå i samarbejde med henblik på at skabe netværk og koblinger mellem skole, institution og lokalsamfund
  • kan håndtere og indgå i at udvikle, planlægge, gennemføre og evaluere forløb med udeskole på et begrundet og reflekteret grundlag
  • kan indgå i tværfagligt samarbejde mellem lærerkolleger og pædagoger med henblik på at inspirere til og styrke udeundervisning 

Målgruppe

Forløbet henvender sig både til lærere og pædagoger, der har lyst til at arbejde med uformelle læringsarenaer gennem udeskole og i lignende udendørs tilbud.

Tilmelding og information

Der er i øjeblikket ingen aktuelle hold

Priser 2018

Moduler på 5 ECTS
Kr. 6.000,-

Moduler på 10 ECTS
Kr. 9.900,-

Afgangsprojekt
Kr. 11.400,-

Alle priser er ekskl. moms,
uddannelsen er momsfritaget

Der tages forbehold for prisændringer, herunder ændringer af de bevillingsmæssige forudsætninger

Tilmeldingsfrister

Efterårshold
1. maj

Forårshold
1. december

 - der optages så længe pladser haves.

Afmeldingsbetingelser

Kontakt

Administration
Helle Salby
hesa@phmetropol.dk
Tlf.: 5163 2752  

Undervisning og fagligt indhold 

Christina Virklund
chvi@phmetropol.dk
Tlf.: 5138 0378