Genveje


Specialuddannelse i kræftsygeplejeSpecialuddannelse i kræftsygepleje

Uddannelse i kræftsygepleje – imødekommer fremtidens behov i forhold til behandling og pleje af borgere med kræft

Er du sygeplejerske med minimum to års erfaring og dansk autorisation? Og ønsker du at efteruddanne dig inden for kræftpleje? Med en specialuddannelse i kræftsygepleje får du et højt sygeplejefagligt kompetenceniveau, så du kan imødekomme fremtidens udfordringer inden for kræftsygeplejen.

Uddannelsen udbydes som traditionel undervisning ved fremmøde eller som e-læringsuddannelse med kun tre ugers fremmøde. 

Få ny viden og et højt sygeplejefagligt niveau

Med uddannelsen i kræftsygepleje er du opdateret omkring den nyeste viden inden for pleje og behandling af kræftpatienter. Du opnår et højt sygeplejefagligt kompetenceniveau, hvor du er i stand til at vurdere og analysere komplekse kliniske problemstillinger, samt påtage dig særligt ansvar og initiativ for patientforløb og kvalitet. Derudover videreudvikles kommunikative og pædagogiske kompetencer, og du kan indgå i kliniske pleje- og behandlingsteams.

Funktionsområdet

Specialuddannelsen sætter fokus på, at du udvider din faglige kompetence med henblik på at varetage funktionsområdet for en specialsygeplejerske i kræftsygepleje. Funktionsområdet omfatter:

  • Klinisk sygepleje
  • Koordinering
  • Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde 
  • Kvalitetsudvikling og undervisning.

                                               Tilmeld dig uddannelsen her

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os for yderligere information eller til en uforpligtende samtale.

Fagligt indhold og undervisning
Jette Lund Witt
jlwi@phmetropol.dk
tlf.: 5138 0519

Administration
Tine Munch Schumann
tims@phmetropol.dk
tlf.: 5163 2406