Genveje


ServicedeklarationServicedeklaration

Servicedeklarationen er gældende for udlån og andre services til studerende og ansatte ved Københavns Professionshøjskole , eksterne brugere og institutioner.

Biblioteket ved Københavns Professionshøjskole er et lovbibliotek i henhold til biblioteksloven §13 stk.2 og betjener såvel personlige som institutionelle eksterne brugere.

Biblioteket ved Københavns Professionshøjskole består af 7 biblioteksafdelinger.
Derudover er der indgået en samarbejdsaftale med og UC Diakonissestiftelsen Sygeplejerskeuddannelsen.
For eksterne brugere vil der være begrænset adgang til services og ressourcer.

Københavns Professionshøjskoles studerende, ansatte og brugere omfattet af anden aftale
For studerende, ansatte og brugere omfattet af anden aftale gælder den service og det reglement, som fremgår af bibliotekets hjemmeside.

Eksterne brugere
Personlige eksterne brugere defineres som enkeltstående privatpersoner, som ønsker at låne materialer fra bibliotekets samlinger eller ønsker at anvende bibliotekets ressourcer på stedet.
Personlige eksterne brugere kan oprettes som lånere på en af bibliotekets udvalgte afdelinger.
Låneroprettelse sker ved forevisning af sundhedskort (sygesikringsbevis) hvor låneren tildeles en pinkode, som låneren herefter selv kan ændre. Ved låneroprettelsen vælges en af bibliotekets udvalgte afdelinger som primært afhentningssted for bestilte eller reserverede materialer.
Personlige eksterne brugere kan låne og reservere materialer fra bibliotekets samlinger, dog kan enkelte materialetyper være undtaget i enkelte afdelinger, hvor nogle materialer kun kan benyttes på stedet.
Elektroniske ressourcer kan anvendes på stedet. Der gives ikke fjernadgang for personlige eksterne brugere.
Biblioteket ekspederer ikke materialer bestilt gennem Bibliotek.dk og hjemtager ikke materialer fra andre biblioteker til personlige eksterne brugere.

I følgende afdelinger kan man oprettes som ekstern bruger:

Campusbiblioteket Carlsberg
Humletorvet 3
1799 København V
Tlf: 4189 9510

Email: bibcarl@kp.dk

Åbningstid: mandag-fredag: 9.00-15.00

Campusbiblioteket Sigurdsgade
Sigurdsgade 26
2200 København N
Tlf: 23 73 33 10

Email: biblioteket-campus@kp.dk

Åbningstid: Mandag-Torsdag 8.00-17.00, Fredag 8.00-16.00

Socialrådgiveruddannelserne
Kronprinsesse Sofies Vej 35
2000 Frederiksberg
Tlf: 24 29 63 20

Email: biblioteket-social@kp.dk

Åbningstid:Mandag - Torsdag 9.00-15.00, Fredag 9.00-14.00
Regler for lån og bøder kan læses i bibliotekets reglement på hjemmesiden