Genveje


Metropol inviterer til debatMetropol inviterer til debat

Vi tager kvaliteten tilbage.

Metropol ønsker at være med til at sætte scenen for en stærk dagsorden for kvalitet i de videregående uddannelser. En dagsorden hvor institutionerne medarbejdere, ledelser og studerende i højere grad driver udviklingen. Vi opfordrer politikerne til en langt tættere dialog med os om, hvad der skal til for at skabe virkelig kvalitet. 

Uddannelsespolitikken har de seneste år penduleret mellem forskellige yderligheder. Fra at skulle optage så mange som muligt og komponere nye uddannelser til at optage færre og kun på de rigtige uddannelser. Fra at tiltrække talenter og uddanne til verdensklasse til at skulle fokusere på de uddannelsesfremmede og social mobilitet. Fra at højne akademisk niveau til at praksisrette. Alt sammen typisk fremmet med bureaukratiske styringsmodeller, der ikke har haft fokus på den faglige og pædagogiske kvalitet, som de studerende møder i hverdagen. En af grundene hertil er, at uddannelsesverdenen har været for defensiv. 

I kølvandet på offentliggørelsen af Kvalitetsudvalgets anden rapport om de videregående uddannelser tager vi handsken op: Vi tager kvaliteten tilbage. I den anledning åbner Metropol dørene for en engageret og konstruktiv debat med et panel af vidende og erfarne personer, der vil blive udfordret af DR-journalist Martin Krasnik. 

I panelet deltager:

  • Stefan Hermann, rektor, Professionshøjskolen Metropol
  • Hanne Leth Andersen, rektor, RUC
  • Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse, Det Humanistiske Fakultet, KU
  • Kjeld Holm, biskop over Århus Stift
  • Abelone Heinsen,  adjunkt, fysioterapeutuddannelsen,  Institut for Fysioterapi og Ergoterapi, Metropol
  • Anna Sofie Vedersø Larsen, socialrådgiverstuderende og politisk næstformand i Studenterrådet ved Metropol.

Tid og sted

Tirsdag 25. november kl. 11-13
i Metropols mad- og aktivitetshus, Bistropol,  
Tagensvej 18, 2200 København N.  
Der vil være adgang fra kl. 10.30. 

Tilmelding

Arrangementet er gratis. Tilmeldingsfristen udløb den 24.11. 

Parkering

Metropol kan ikke stille parkering til rådighed på Tagensvej 18, men der findes parkeringsmuligheder i området. Se kort

For information kontakt:
Spørgsmål om arrangementet kan stiles til kommunikation@phmetropol.dk