Genveje


National klinisk retningslinje for dystociNational klinisk retningslinje for dystoci

National klinisk retningslinje for dystoci (NKR-Dystoci) er udviklet af Sundhedsstyrelsen og retter sig mod førstegangsfødende med et foster i hovedstilling til terminen i spontan eller igangsat fødsel.

Et af Sundhedsstyrelsens formål med at udvikle nationale kliniske retningslinjer er at sikre patienterne en behandling baseret på bedst mulige evidens. Sundhedsstyrelsen håber, at indførelsen af NKR-Dystoci vil medføre en reduktion i antallet af kejsersnit, instrumentelle forløsninger samt antallet af nyfødte med iltmangel. Det er væsentligt at undgå indgreb blandt førstegangsfødende, da en ukompliceret fødsel er associeret med ukomplicerede forløb af efterfølgende graviditeter og fødsler.

I retningslinjen problematiseres det store forbrug af vestimulation, idet forkert anvendelse af vestimulation kan have negative konsekvenser, fx en øget forekomst af hyperstimulation og øget risiko for iltmangel hos fosteret. 

Sundhedsstyrelsen skriver, at anvendelsen af vestimulation bør være velindiceret og velovervejet. Da NKR-Dystoci vægter tålmodighed og tilbageholdenhed i forhold til vestimulerende indgreb, antager vi i projektgruppen, at implementering af retningslinjen i klinisk praksis, vil medføre en reduktion i anvendelsen af vestimulerende indgreb. 

Forkert anvendelse af vestimulation kan føre til hyperstimulation og iltmangel hos fosteret. Derfor er det sandsynligt, at en reduceret anvendelse af vestimulation også vil have afledte effekter på andre indgreb i fødslen, fx akut kejsersnit og instrumentelle forløsninger, hvorfor det er relevant at undersøge effekten af NKR-Dystoci på disse indgreb. 

Et andet af Sundhedsstyrelsens formål med at indføre nationale kliniske retningslinjer i sundhedsvæsenet er at sikre en ensartet behandling af patienterne. I forhold til NKR-Dystoci betyder det, at alle fødende behandles efter den samme retningslinje, i forhold til hvilke kriterier der skal være opfyldt, før der diagnosticeres dystoci og igangsættes behandling (amniotomi og/eller S-drop). En national retningslinje for behandling forventes at føre til mindre variation i behandlingsforskelle (fx indgrebsfrekvenser) mellem sammenlignelige grupper på fødeafdelingerne.

Om projektet og resultater

Projektets titel: NKR-Dystoci – en undersøgelse af antagelser omkring og effekten af en evidensbaseret klinisk retningslinje

I projektet vil vi undersøge effekten af en national retningslinje for NKR-Dystoci på vestimulation, instrumental forløsning samt akut kejsersnit. Da evidensgrundlaget for behandling af dystoci er usikkert, er det tillige væsentligt at undersøge om implementeringen af NKR-Dystoci øger frekvensen af fødselskomplikationer som fx iltmangel hos barnet eller maternelle blødninger.

Desuden undersøges sammenhængen mellem indgrebsfrekvenser og fødselskomplikationer på de danske fødeafdelinger (efter NKR-Dystoci) for at belyse, om der findes en ideel eller maksimal indgrebsfrekvens, der giver det bedst mulige udfald af fødslerne. Formålet med projektet er at opnå aktuel viden om dystoci (vesvækkelse) samt diagnosticering og behandling af dystoci i klinisk praksis i Danmark. 

Denne viden kan anvendes til at optimere omsorgen for førstegangsfødende kvinder. Projektet har en kvalitativ og kvantitativ tilgang og omfatter tre delstudier. 

Formålet søges opnået ved at belyse følgende delmål: 
  • at undersøge hvordan dystoci konstrueres i klinisk praksis
  • at undersøge ønskede og uønskede effekter af NKR-Dystoci
  • at undersøge variationen i indgrebsfrekvenserne mellem afdelingerne før og efter NKR-Dystoci
  • at undersøge mulige sammenhænge mellem indgrebsfrekvenser og fødselsudfald med henblik på at identificere en mulig optimal indgrebsfrekvens

Samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et ph.d.-forløb i samarbejde mellem Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol og Forskningsenheden Kvinders & Børns Sundhed, Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet. 

Følgende personer er, udover den ph.d.-studerende Lena Eriksen, tilknyttet projektet: 

  • Mette Juhl (projektvejleder), docent, jordemoder, MPH, ph.d., Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol & ekstern lektor, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. 
  • Peter Damm (hovedvejleder), overlæge, Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet & klinisk professor, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. 
  • Morten Hedegaard, klinikchef, læge, ph.d., Obstetrisk Klinik, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet.

Tidsplan 

1. februar 2015 til 31. oktober 2017

​Læs mere i UC-Viden

Forskningsteam