Genveje


Historicitet og narrativitet i selvets hermeneutikHistoricitet og narrativitet i selvets hermeneutik

Ph.d.-projekt om brugen af narrativer i pædagogiske og psykologiske praksisser. Narrativ praksis er en bredt anvendt samtalepraksis, der benyttes i såvel pædagogisk som psykologisk arbejde af alle fra skolelærere og socialrådgivere, til ernæringsvejledere og praktiserende psykologer

Interessen for narrativer har skabt en orientering mod filosofisk teoridannelse inden for disse praksisser, og den grundlæggende begrebsudvikling for praksis sker ud fra filosofien og den filosofisk inspirerede psykologi. Problemet er imidlertid, at dette sker mere eller mindre uden kontakt med den relevante filosofiske og psykologiske forskning.  

Der er i stedet en påfaldende cirkularitet i de referencer, der anvendes i litteraturen om narrativ praksis, som sjældent overskrider M. Whites oprindelige bidrag og orientering mod post-strukturalistisk filosofi og diskursiv psykologi. Litteraturen om narrativ praksis består i stedet af forskellige introduktionsbøger der, om end rettet mod forskellige målgrupper, reproducerer den foreliggende teori og praksis. 

Om projektet og resultater 

Projektet har til formål at udvikle det teoretiske grundlag for den narrative praksis. Narrativ praksis er en bredt anvendt samtalepraksis, der benyttes i såvel pædagogisk som psykologisk arbejde af alle fra skolelærere og socialrådgivere, til ernæringsvejledere og praktiserende psykologer.  Modsat konkurrerende tilgange – som fx den kognitive og den positive psykologi – har den narrative praksis imidlertid begrænset forankring i relevant forskning. Projektets udgangspunkt er en tese om, at en hermeneutisk teoriramme særligt kan bidrage til en kritisk diskussion og konstruktiv videreudvikling af det begrebslige og teoretiske grundlag, som den narrative tilgang hviler på.

 

Styrkelsen af det teoretiske grundlag for en central metode blandt professionsbachelorer vil have konkret betydning for den specifikke praksis, såvel som for kvaliteten af uddannelser i narrativ terapi. De praktiske implikationer for kvaliteten af de uddannelser, der tilbydes i narrativ praksis, og projektets udvikling af en model for integration af empirisk forskning i narrativ praksis, vil medvirke til en øget faglighed blandt praktikere.  

For aftageren vil dette i sidste ende betyde, at de modtager en mere kvalificeret og fagspecifik ydelse. F.eks. en kostvejleder der arbejder narrativt med udgangspunkt i forskningsbaseret viden om mad og måltidspraksisser. 

Metode. Projektet vil være et teori- og praksisudviklende studie, som på hermeneutisk og analytisk grundlag kritisk vil diskutere og kvalificere den narrative praksis i dialog med den relevante forskningslitteratur, jf. den hermeneutiske replikstruktur, hvor enhver forståelse fremhæves som svar på et spørgsmål. Fremgangsmåden sigter således mod en systematisk og kritisk begrebsudvikling.

Samarbejdspartnere

Det faglige miljø omkring projektet sikres gennem indskrivning i forskningsprogrammet ’Diversitet, Kultur og Forandring’ ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet med professor Dorte Marie Søndergaard som hovedvejleder. Forskningsprogrammet er tværfagligt med 41 forskere fra professor til ph.d.-niveau, og fokuserer bredt på identitetsdannelse, subjektive og sociale tilblivelsesprocesser, samt pædagogiske praksisser

Midler fra Det Frie Forskningsråd:

Allan Køster fik midler til dette forskningsprojekt om narrativ vejledningspraksis fra Det Frie Forskningsråd (DFF) i slutningen af 2013. Det var første gang, at der blev afsat midler til professionshøjskolernes forskning under DFF. 

Tidsplan

Februar 2014 - februar 2017.

​Læs mere i UC-Viden 

Læs mere:  Særligt stipendiat til Metropol-forsker     

Forskerteam