Genveje


Skriftlig formidlingSkriftlig formidling

Følgende artikel er udarbejdet af Dorthe Bindseil, læreruddannelsen Metropol, i samarbejde med cand.merc. og coach Trine Blücher. Hent den i PDF.

Kort om skriveprocesser

At skrive opgaver på et studie er samtidig et møde med din faglighed, dine forventninger til dig selv og dine indre overbevisninger om, hvad du tænker, du er i stand til. Derfor kan skriveprocesser blive til meget mere end blot at skrive en opgave.

Ofte er det som sådan ikke mangel på faglig kundskab, der er hovedårsagen til, at skriveprocessen er svær eller går i stå, men dine tanker om processen eller dig selv og din kunnen.

Mange studerende oplever eksempelvis at have meget høje ambitioner...

Mange studerende oplever eksempelvis at have meget høje ambitioner og være bange for ikke at kunne leve op til dem, manglende lyst til at skrive en given opgave eller at føle sig utilstrækkelige på studiet, og det er sådanne tanker, som kan påvirke din skriveproces negativt.

I denne artikel kan du finde både gode råd til, hvordan du holder motivationen, coachende spørgsmål, som kan inspirere dig og konkrete tips til, hvordan du kan gøre din skriveproces optimal, så du opnår dine mål og får afleveret en opgave, du er tilfreds med.

En af de mest hyppige forhindringer i opgaveskrivning er at fastholde sig selv og holde ud, fordi vi glemmer, at det ER en proces. Det er ikke meningen, at man skal sætte sig ned og skrive hele opgaven perfekt og færdig på en gang.

Det mest almindelige er at skrive rundt i opgaven. Forstået på den måde, at du starter med at skrive på et afsnit, får en idé, starter på et andet afsnit, vender tilbage osv. Det er meget få mennesker, som skriver en opgave fuldstændig kronologisk. De fleste opgaver starter med at være én slags opgave og ender med at være en anden slags. Opgaven udvikler sig sammen med dig i processen.

Lidt er bedre end intet

Et af de vigtigste elementer i en skriveproces er at komme i gang og skrive lidt på opgaven så ofte som muligt. Mange tænker, at deres output skal være rigtig godt fra starten, og at de skal være i stand til at skrive meget, for at det overhovedet tæller som at være i gang med at skrive på opgaven.

Sådan behøver det ikke at være. Bare du har skrevet en lille smule, har du jo skrevet mere, end du havde i går.

At skrive lidt er bedre end ikke at skrive noget. Igennem processen kan du opleve øjeblikke, hvor du føler, det ikke går, som du forventer.

Du kan vælge at være i den følelse og give dig selv lov til negativ selvsnak, eller du kan bruge den information, du har fået, til at finde ud af, hvordan det kan være, det ikke går, som du forventer, og hvad du skal gøre for at få processen i gang igen.

  • Skriv dine tanker ned. Har du svært ved at finde ud af, hvordan du griber et afsnit eller en del af opgaven an, så prøv frit at skrive dine tanker om emnet ned. Mens du skriver, vil du opleve, at du får skrevet dig ind i emnet, og så er du lige pludselig i gang. Se om du kan anerkende dig selv for at have skrevet noget, i stedet for kun at tænke på alt det du ikke har skrevet endnu.
  • Tænk på din opgaveskrivning som en proces og anerkend dig selv for at være i gang.
  • Hvis du har mod på det, så gentag en bekræftende sætning flere gange hver dag. Du kan f.eks. sige til dig selv ”Jeg er i gang med min opgave, og det føles rart” eller ”Jeg kan, og jeg vil”. Bekræftende sætninger hjælper dig til at have støttende tanker.
  • Stil eventuelt dig selv spørgsmålene: Hvad er det, jeg prøver at fortælle mig selv? Og hvordan kan jeg bruge de oplysninger til at komme videre på en mere hensigtsmæssig måde for mig?

Motivation

At skrive opgaver er et grundvilkår på stort set alle uddannelser og opgaveskrivning indeholder derfor uundgåeligt et element af forpligtelse. Pligt kan være motiverende i sig selv, og fordi motivation driver handling, kan det være en god idé at finde ud af, hvad det er, der yderligere motiverer dig til at skrive opgaven.

Overordnet kan det være, at du gerne vil opnå at fortsætte på uddannelsen, lære noget, få en god karakter eller undgå at dumpe. Samtidig kan det være, at det motiverer dig at fordybe dig i et emne, skrive analyser, læse nyt materiale osv.

Det kan være motiverende at tænke i baner af, hvad det vil give dig, at gøre det du gør. Ved at fokusere på de ting du føler, du får ud af dine handlinger, vil du opleve, at opgaveskrivningen får et større formål. Selv den mest udfordrende opgave vil give dig et eller andet, det er kun et spørgsmål om at finde ud af hvad. Det kan være, at det specifikke emne er særligt svært for dig – så kan opgaven give dig mulighed for at få en større forståelse.

Det kan være, at du synes emnet er kedeligt – så kan opgaven måske give dig muligheden for at finde en vinkel på emnet, som er interessant for dig. Det værste der kan ske, er jo trods alt, at du lærer noget.

Skriv dine mål for og med opgaven, samt de ting der konkret motiverer dig ved at skrive opgaven ned i starten af processen, så har du mulighed for at vende tilbage til dem, hvis det bliver svært at holde motivationen senere i processen.

Overspringshandlinger

Overspringshandlinger er berømte og berygtede i opgaveskrivningssammenhæng. I stedet for at skrive på opgaven, læse relevant litteratur etc. kaster du dig i stedet ud i vinduespudsning, rengøring, går i fitnesscenter eller alt muligt andet, alene for at undgå at skrive på opgaven.

Bag enhver overspringshandling ligger der er en essentiel information. Hvad er det du prøver at undgå eller opnå? Det kan være alt fra; ”Hvis jeg skriver på min opgave, finder jeg ud af, at jeg er dum, jeg kan jo ikke alligevel, jeg ville meget hellere være færdig med opgaven allerede, hvis jeg lader være med at skrive på opgaven, behøver jeg ikke finde ud af, at jeg måske ikke kan osv.”.

Hvis du oplever, at du laver overspringshandlinger, er det vigtigt for din proces, at du bliver helt klar på, hvad det er du synes er svært, og hvad du prøver at undgå eller opnå.

Stil dig selv spørgsmål ang. din motivation for at skrive på din opgave og skriv svarene ind i et dokument på din computer. Du bliver klogere på dig selv, og så sidder du allerede ved tastaturet, og vejen til at åbne et opgavedokument er kortere.

Skriveblokade

Mange oplever i løbet af en skriveproces at støde mod en mur, hvor det forekommer fuldstændigt umuligt at skrive noget som helst. Grunden til denne tilstand kan være, at du ikke kan overskue emnet, at du ikke ved, hvor du skal starte, at du gerne vil det hele på en gang etc.

De fleste føler sig i den situation helt blanke indeni og undgår på et tidspunkt helt at sidde foran computeren eller papiret. Først og fremmest er det helt ok ind imellem at opleve, at du er overvældet og tom for ord og opgave-relaterede tanker, det gør dig ikke til en dårlig studerende, men er blot et udtryk for en del af din proces. Samtidig er skriveblokade ikke en permanent tilstand, men en tilstand du kan hjælpe dig selv ud af.

At komme igennem en skriveblokade handler dybest set om at komme til at skrive et eller andet. Ved at skrive dine tanker ned i et dokument eller på papir giver du dig selv en positiv skriveoplevelse. Du KAN skrive noget. Metoden kaldes Nonstop-skrivning, og går ud på at give dig fokus på én ting af gangen, samtidig med du får en følelse af at producere noget.

Se denne proces som en brainstorming. I en brainstorming er der ingen redigering eller vurdering – det kommer senere. Lige nu handler det blot om at lade tanker og idéer flyde frit.

Det er i realiteten ikke vigtigt, om du starter med at skrive noget, som handler om din opgave. Det er fint at starte med at skrive om, at det er svært for dig at skrive noget. Hvis du føler dig tom, skriver du om det. Du vil opleve, at du langsomt skriver dig ind i dit emne og din opgave, og at du måske får en idé til en spændende vinkel, noget som optager dig eller andet, som på sigt kan bruges til opgaven.

Struktur – Mål & Plan

Inden du starter skriveprocessen, er det vigtigt, at du sætter dig nogle mål, delmål/milestones og laver en tidsplan. At have en sådan struktur for dit arbejde, inden du starter, vil hjælpe dig med at holde fokus, og samtidig vil det give dig mulighed for at fejre dine successer, når du har nået delmål, milestones og mål.

Problemformuleringen er din guide for indholdet i opgaven. Herudfra kan du starte med at lave en overordnet struktur for de afsnit, du ved, du vil have i opgaven. Herefter laver du en tidslinje med afleveringen som sluttidspunkt. Planen kan tage mange former – nedenfor finder du to eksempler.

skema til skriveproces 2

skema til skriveproces

Notater – Skriv dine idéer ind i opgaven

Tanken bag Nonstop-skrivning kan også bruges i forhold til at starte nye afsnit i opgaven. Hvis du eksempelvis er i gang med at skrive på analysen og får en god idé til indledningen, skriver på en beskrivelse og får en brillant idé til et senere afsnit, finder et godt citat eller en god kildehenvisning – så skriv dem ind i dit opgavedokument der, hvor idéen eller tanken passer ind.

Det vil også være dejligt, når du så for eksempel når til at skulle skrive analysen, at der allerede står nogle notater, du kan tage udgangspunkt i og ikke bare et blankt dokument med en blinkende cursor. Det kan godt være, at nogle af dine tanker aldrig kommer med i opgaven, men de tjener dig ved at give dig inspiration.

Derudover er det rart at få skrevet idéerne ned, når du har dem. I morgen kan du måske ikke lige komme på den idé, du fik i går. Dette kan især være en god metode, når du arbejder med komplicerede emner og sammenhænge.

Dokumenter – opdeling og navngivning

Når du skriver længere opgaver, vil du opleve, at det kan være uoverskueligt at holde overblikket i alt det, du har skrevet, hvis du har det hele i det samme dokument. Hvis du skriver en opgave sammen med en gruppe, kan det være svært at holde styr på indhold og dokumentversioner. Derfor kan det være en god idé at arbejde med hvert kapitel i opgaven i separate dokumenter.

Ved at have hver del eller kapitel af opgaven i separate dokumenter, bliver det nemt at have adgang til to forskellige dele samtidig. Ligesom det bliver nemmere at holde styr på forskellige versioner af dokumentet ved at navngive versionerne i kapitel, titel og version; eks. 1. Indledning_02. Gem alle versioner af dokumentet i den samme folder, så kan du altid se, hvilken version der er den nyeste.

Udover overblik giver denne måde at strukturere opgaveskrivningen på mulighed for at bruge den omtalte notatteknik. Når du får en god idé til analysen, mens du er i gang med at læse, opretter du et dokument, kalder det Analyse, skriver dine idéer ned – og så er du allerede i gang.

Kildehenvisninger:

  • Nonstop-skrivning: Århus Universitet Studiemetro: http://studiemetro.au.dk/atskrive/nonstopskrivning/
  • Bekræftende sætninger/Affirmationer: Louise Hay: ”I Can Do It; How to use affirmations to change your life”, Hay House, 2003
  • Motivation: Sue Knight: “NLP at Work: The difference that makes a difference in Business”, Nicholas Brealey Publishing Ltd, 1995