Genveje


LynnotatLynnotat

Lynnotater kan bruges til at:

  • huske de vigtigste pointer i en tekst, du lige har læst.
  • huske, hvad I har aftalt på et gruppemøde.
  • få de vigtigste ting fra en undervisning noteret, hvis du fx har svært ved at notere, samtidig med at du følger med i undervisningen.

Metoden går ud på, at du skriver så meget, du kan i et kort tidsrum på mellem 7 -15 min. Du starter med en sætning, der beskriver det, du gerne vil huske, fx:

  • “Det vigtigste i undervisningen i dag var…”
  • “På gruppemødet aftalte vi, at…”
  • “Hovedpointerne i teksten var…”

Når du skriver lynnotater, må du ikke stoppe med at skrive indenfor det fastsatte tidsrum, og du skal ikke bekymre dig om formuleringer, stavning, grammatik, opsætning eller orden. Når tiden er gået, kan du gå tilbage og rette formuleringer og evt. skrive overskrifter eller mere uddybende tekst, hvis der er behov for det.
 
Du bliver sikkert overrasket over, hvor meget du får ud af den relativt lille indsats.